Brevkassen: Så let kan du klage over spam-mails

Kære Camilla
For ikke så længe siden fik jeg tilsendt de cykelbukser, jeg havde købt på en webshop. Bukserne fejler intet, og varen kom i nogenlunde tid, efter at jeg havde gennemført mit køb.

Det eneste, jeg sådan set er utilfreds med ved mit køb, er, at jeg nu bliver spammet med en masse nyhedsmails fra webshoppen.

Jeg har forsøgt at få dem til at stoppe med at sende mig disse, men de svarer ikke på mine henvendelser. Hvad gør jeg, og må de overhovedet gøre dette?

Mvh.
Kirsten

Brevkassen: Fortryder abonnement hos dating-site – kan jeg komme ud af aftalen?

Kære Kirsten
Som udgangspunkt skal du aktivt give virksomheden lov til at sende dig nyhedsmails. Hvis du ikke har gjort det, overtræder virksomheden de såkaldte ”spamregler”. Den slags kan faktisk straffes med bøde.

Der skal i øvrigt være et link i alle nyhedsmails, hvor du let kan afmelde dig. Hvis der ikke er det, kan du indstille dit mailprogram til fremover at genkende mails fra afsenderen som spam. Så ryger de over i en separat mappe.

Derudover kan du melde virksomheden til Forbrugerombudsmanden. Hun har to særlige mailadresser kun til den slags henvendelser. Den ene er til de tilfælde, hvor afsenderen er registreret i Danmark: dansk@spamklage.dk. Og den anden er til de tilfælde, hvor afsenderen er registreret i udlandet: int@spamklage.dk.

Mvh.
Camilla

Brevkassen: Vare forsvundet under transporten – hvem har ansvaret nu?

ONLINESHOPPERENS BREVKASSE
Svaret er givet af Camilla Engel Post, der er chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, der arbejder for tillidsfuld e-handel mellem kunder og erhvervsdrivende. Camilla har arbejdet med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.