Her skal du passe på med at parkere

Ifølge de nye regler må bilen ikke berøre de hvide linjer ved parkering som her på Sønderjyllands Allé på Frederiksberg.

Ifølge de nye regler må bilen ikke berøre de hvide linjer ved parkering som her på Sønderjyllands Allé på Frederiksberg.

Ifølge de nye regler kan det udløse en parkeringsbøde, hvis bilen ikke holder fuldstændig inden for stregerne, når den er parkeret på offentlige veje.

Hos bilejernes interesseorganisation, FDM, frygter man en regulær bøderegn og gør derfor i øjeblikket medlemmerne opmærksom på, at en række parkeringsregler fra årsskiftet er blevet præciseret.

FDM vurderer, at en parkering på selve den brede kantlinje, som afmærker parkeringsbaner langs offentlige veje, nu er nok til at udløse en bøde.

5 ting, du skal vide om at købe bil til åbent hus

Kun mikrobiler kan være der
Det er kantlinjer på veje som Sønderjyllands Allé på Frederiksberg, der er problemet. En mikrobil kan godt være inden for striberne, men allerede i en familiebil får du problemer. Varevogne som VW Transporter er for brede og må have et hjulpar på den hvide stribe for at kunne være der.

»Det er ikke rimeligt at lave parkeringspladser på en måde, hvor man reelt ikke har mulighed for at holde lovligt,« skriver transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.

Ministeren har bedt Vejdirektoratet om at forberede den nødvendige ændring i bekendtgørelsen, så regelændringen kan træde i kraft igen hurtigst muligt.

Loven siger, at en bil ikke må være bredere end 2,55 meter, men der er ingen krav til bredden af parkeringspladser.

Så let kan du undgå skader, når du parkerer

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes