Brevkassen: Betalte gebyr ved kortbetaling – er det lovligt?

Kære Camilla
Jeg har for mange måneder siden købt en skiferie over nettet, betalt den, og vi er sådan set klar til at skulle tage af sted inden længe.

Alt var, som det skal være, indtil jeg kiggede alle vores papirer igennem for en sikkerheds skyld og kunne se, at jeg var blevet opkrævet et større gebyr for min kortbetaling.

Jeg synes, jeg har set et sted, at man ikke må opkræve gebyrer for kortbetaling mere.

Er det rigtigt, og hvad gør jeg i givet fald?

Kh.
Bitten

Brevkassen: Åbnede pakke med vare, jeg ikke havde bestilt – SKAL jeg betale nu?

Kære Bitten
Det er korrekt, at det fra 1. januar 2018 blev forbudt at overvælte kortgebyrer på forbrugere. Det er nu kun i ganske få tilfælde, at der kan opkræves gebyrer for betaling med kort. Men hvis du har købt rejsen før den 1. januar 2018 gjaldt reglen ikke, og derfor kunne shoppen fuldt ud lovligt opkræve et kortgebyr, hvis:

1) det var en del af den totale pris, som du godkendte, da du godkendte din ordre, og

2) hvis gebyrets størrelse var inden for den tilladte beløbsgrænse.

Mvh.
Camilla

Brevkassen: Må en dansk webshop kræve, at returvare sendes til udlandet?

ONLINESHOPPERENS BREVKASSE OG CAMILLA ENGEL POST
Søndagsavisen og e-mærket vil gerne ruste danskerne til at handle på nettet. Derfor har vi i samarbejde startet ‘Onlineshopperens brevkasse’, hvor du kan skrive ind med spørgsmål til internethandel.
Har du et spørgsmål? Send det til online@son.dk, hvor ekspert Camilla Engel Post sidder klar til at svare på dit spørgsmål.
camillaengelpost
Camilla Engel Post er chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, der arbejder for tillidsfuld e-handel mellem kunder og erhvervsdrivende. Camilla har arbejdet med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1