Ny lømmel i mikrobilklassen

Den nye VW Up GTI lanceres til marts. Prisen er 179.996 kroner for en tredørs og 189.990 kroner for en femdørs.

Den nye VW Up GTI lanceres til marts. Prisen er 179.996 kroner for en tredørs og 189.990 kroner for en femdørs.

Lille Up er på vej til Danmark i en sportslig GTI-version. Den er stylet med nye kofangere med luftindtag foran og 17 tommer alufælge med røde bremsekalibre.

Dobbelte sorte striber ned langs siden af bilen og en rød liste på tværs af snuden sender en hilsen til Golf GTI, der introducerede stilen første gang i 1976.

Kabinen er ikke radikalt anderledes end i en almindelig Up. Sæderne med integreret nakkestøtte har fået ternet ‘clark’-betræk som i den originale Golf GTI, og herudover er her ny gearknop, sort loft og en ny, sporty udseende kulør på den blanke del af instrumentbordet.

Test: Bentley er en skøn lottobil

Forstærket motorlyd
Up 1,0 GTI er energisk, men ikke specielt hurtig. 0 til 100 km/t. tager 8,8 sekunder, og topfarten er opgivet til 196 km/t., men bag rattet er fornemmelsen af fart høj.

Den lille turbomotor trækker godt i mellemområdet og lyder overraskende potent. Det skyldes at ingeniørerne har forstærket motorlyden syntetisk i kabinen, så den lyder af mere end et slagvolumen på én liter.

Udvendigt udstøder Up GTI en harmløs motorlyd.

Rent køredynamisk føles Up GTI ikke markant anderledes end en almindelig Up udstyret med store fælge. Testbilen krænger nemlig stadig en del trods sænkning af undervognen, og ESC-stabilitetssystemet griber ind tidligt.

Så på trods af GTI-emblemet er Up stadig en snusfornuftig bil med fire sæder og fem døre – nu bare lidt mere kæk.

Tomgang skader både motor og miljø

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1