Skift bil med en app, når du har lyst

Med den nye app er det muligt at abonnere på biler fra Volkswagen, Skoda, Audi, Seat, Porsche, Bentley, Lotus og Lamborghini.

Med den nye app er det muligt at abonnere på biler fra Volkswagen, Skoda, Audi, Seat, Porsche, Bentley, Lotus og Lamborghini.

Danmarks største bilimportør står bag en ny app, som gør det muligt at skifte bil med jævne mellemrum og efter behov.

Man tegner et medlemskab til 499 kroner pr. måned og har herefter mulighed for at abonnere på en hverdagsbil og skifte den efter behov via en app.

Medlemmer kan vælge blandt et stort udvalg af biler af alle typer og størrelser og desuden få adgang til specielle køretøjer til særlige lejligheder.

Test: Billig plug-in-hybrid fungerer fint

Hvordan fungerer det i praksis?
»Indledningsvis vælger du en hverdagsbil, som du betaler et fast grundbeløb for. Den samlede pris svarer til leasing, og alt er inkluderet bortset fra brændstof. Derefter kan du skifte til en anden bil efter behov. Du kan dog leje specialbiler som en åben bil eller en bil med syv sæder i kortere perioder,« siger Lars Eegholm, administrerende direktør for Drive.

Hvorfor er det en god idé?
»Vi forsøger at facilitere et stigende krav til fleksibilitet i transportløsningerne for helt almindelige danskere. Flere og flere ønsker større frihed og mere adgang til at vælge efter behov uden at binde penge i bilen.«

Hvad er ambitionen?
»Vi vil gerne ramme 5.000 medlemmer i år og så ellers accelerere derfra. Målet på tre-fire års sigt er 35.000 medlemmer. Tendensen fra eje til leje af hverdagsbil er stigende, og vi forventer, at kunderne tager konceptet til sig.«

Ejere af dette bilmærke får flest fartbøder

Al udveksling af biler sker i København. Er det holdbart?
»Nej. Vi er på vej med flere mindre garager, hvor man kan hente og bringe biler i københavnsområdet, og senere i år åbner vi også i Odense og Aarhus.«

Hvad er den største udfordring?
»Det er en helt ny måde at have bil på. Jeg tror, at den største udfordring bliver digitaliseringen. Al booking og administration foregår via en app, og både af- og udlevering sker automatisk uden personlig kontakt. Det tror jeg, forbrugerne skal vænne sig til.«

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1