Pristjek: Spar penge på mobilregningen

De seneste seks måneder er der opstået nye muligheder for at spare penge på dit mobilabonnement, hvis du er en gennemsnitlig dansk mobilkunde. I nogle tilfælde er besparelsen mellem 20 og 50 kroner om måneden.

Da Søndagsavisen i efteråret 2017 foretog et pristjek af mobilabonnementer, der kan bruges i udlandet, og som minimum indeholder et gennemsnitsforbrug på 2,6 timers tale, 73 sms’er, 18 mms’er og 5 GB data, lå priserne mellem 99 og 169 kroner om måneden.

Sådan kan du spare tusindvis af kroner på tv og streaming

Kendetegnende for langt de fleste af de abonnementer var, at der var en del mere indhold i pakkerne, end en gennemsnitlig dansker har brug for, og at prispunkterne derfor var højere.

Men i mellemtiden er der sket en omstrukturering hos syv ud af de 13 teleselskaber.

Her har man barberet noget af det overflødige indhold væk og derfor også sænket priserne. Nu ligger de mellem 79 og 149 kroner om måneden – og lever op til de samme minimumskrav.

Test: Sidste års topmobiler på tilbud

Har rykket markedet
»Der er et par selskaber – eksempelvis Oister – som hele tiden har fastholdt at have de her lave prispunkter på abonnementer, der også kan bruges i udlandet. Det har været med til at rykke markedet i retning af, at selskaberne har udvidet deres katalog med abonnementer, som kan bruges i udlandet, og som også appellerer til det mere prisbevidste publikum,« forklarer Nicolas Fredriksen, teleanalytiker på telepristjek.dk.

Og så betyder det noget, at sommerferien står for døren.

»Der er det vigtigt at have konkurrencedygtige abonnementer, som folk kan bruge på ferien. Og de her priser er gearet til den efterspørgsel, der opstår i de kommende måneder,« siger Nicolas Fredriksen.

Du kan tjekke dit selskab her i tabellen.

Brevkassen: Må en netbutik ombytte til en “renoveret” telefon?

Klik her for større skema.

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.