Nyt Facebook-feed får tommel op

Mange har ikke opdaget, at Facebook viser nu mere indhold fra venner og familiemedlemmer.

Mange har ikke opdaget, at Facebook viser nu mere indhold fra venner og familiemedlemmer.

Der skal være flere opdateringer fra ‘rigtige’ venner, familiemedlemmer og lokale aktører, når du scroller ned igennem dit Facebook-feed.

Sådan lød meldingen fra Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, i slutningen af 2017, og nu er de ændringer for alvor begyndt at brænde igennem.

Tiltaget får tommel op fra de fleste af de Facebook-brugere, som har lagt mærke til det nye udtryk.

6 tegn på, du er afhængig af sociale medier

29 procent af de danskere, som er på Facebook, glæder sig over at se mere til familie og venner i deres feed.

Kun syv procent er negativt stemt over for tiltaget, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

»Der har været et ønske i noget tid om at se flere venner og færre globale nyheder og firmaer, og det har Facebook lyttet til,« forklarer Thomas Bigum, der er en af landets førende eksperter i sociale medier og direktør i Bigum & co. Han uddyber:

»Facebook vil tilbage til begyndelsen. Tilbage til vennerne, ekskæresterne, familiemedlemmerne – tilbage til det, de er gode til. Da Mark Zuckerberg præsenterede det her, sagde han, at det skal være mere meningsfuldt og nært at være på Facebook. Det vil man så opnå på den her måde.«

Derfor er Facebook-likes vigtige for selvtilliden

Skræddersy dit feed

Du kan selv gøre meget for at tilpasse de ting, du ser på Facebook. Gå ind på Facebook. Tryk på den lille trekant oppe i højre hjørne. Tryk på ‘præference for nyheder’. Her kan du prioritere de ting, du vil se først, og de venner, du ikke vil se.

Kilde: Facebook

Meget mere på vej
Ændringerne kommer dog også, fordi Facebook gennem de seneste år i stigende omfang har været genstand for massiv kritik.

Det har hovedsageligt handlet om spredning af falske nyheder, falske konti, der har påvirket valgkampe, og håndtering af brugernes data.

Det er den slags problemer, Facebook nu vil distancere sig fra.

»De vil overlade globale nyheder til andre og gå tilbage til udgangspunktet. Så vi er slet ikke færdige med den her omstilling. Der kommer til at blive vist endnu mere lokalt indhold, vi kommer til at se endnu mere fra venner og familie. Og så kommer vi til at se et mere åbent Facebook, der viser os, hvad det er, de går og laver,« vurderer Thomas Bigum.

Facebook vil være det nye Netflix

Hovedparten af Facebook-brugerne har dog endnu ikke opdaget, at deres feed har ændret sig. Men det betyder ikke, at ændringer ikke er sket. Det betyder blot, at vi bruger Facebook uopmærksomt, mener Thomas Bigum.

»De fleste er i et meget afslappet mode, når de scroller ned igennem deres Facebook-feed, så det sker ret ubevidst. Vi får en sukkerknald, en tilfredsstillelse, som gør, at vi kommer tilbage igen. Men det er ikke sikkert, vi egentlig kan huske, hvad vi blev tilfredsstillet af. Så selvom vi nu får flere sukkerknalder ved at se et billede af vennens hund, så tænker vi ikke over det,« siger Thomas Bigum og understreger:

»Men ændringerne er altså sket. Med tiden vil brugerne også bemærke det i stigende grad.«

Forsker: Facebook kan føre til en global epidemi af psykiske lidelser

Sådan oplever vi det nye Facebook
  • Positivt 29%
  • Negativt 7%
  • Hverken/eller 15%
  • Har ikke bemærket det 45%
  • Ved ikke 5%

Kilde: YouGov for Søndagsavisen blandt 886 repræsentativt udvalgte danskere, der er på Facebook.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1