Danskerne dybt uenige: Skal der remo eller mayo på maden?

»Min kæreste og jeg havde en meget dyb samtale i dag over aftensmaden. Et af de helt store spørgsmål her i livet: Skal der mayonnaise eller remoulade oven på en mad med torskerogn?«

Sådan indledes et indlæg på Heste-nettet.dk.

»Jeg holder på kold = mayo, stegt = remo. Kæresten synes nærmest, at det er en dødssynd med mayonaise,« fortsætter brugeren og beder om hjælp fra de andre brugere til at få afgjort væddemålet om en god middag.

Test: Light eller almindelig – hvilken remoulade er bedst?

Remoulade vinder
Søndagsavisen har spurgt danskerne gennem en YouGov-undersøgelse, og resultatet er ikke til at tage fejl af: Et flertal på 59 procent foretrækker remoulade, mens kun 15 procent helst vil komme mayonnaise på torskerognsmaden.

Også på spegepølse er remoulade klart mere populært, mens det er mere ligeligt fordelt på kødpølse. Rullepølse, derimod, vil flere have mayonnaise end remoulade på.

»Jeg tror, forskellen bunder i, at rullepølsen er stærkere krydret. Her passer mayonnaisen bedre, fordi den er mere simpel og balanceret end remouladen, som godt kan komme i konflikt med peber og andre krydderier i rullepølsen,« siger Michael René, der er smagsdommer og har skrevet bøger om sensorik.

Remo eller mayo? Det vil vi have til pomfritterne

det vil vi have På maden

Det foretrækker vi at spise på følgende pålæg:

Kødpølse:
Remoulade 23 %
Mayonnaise 19 %
Sennep 5 %
Ingen af disse 53 %


Torskerogn:
Remoulade 59 %
Mayonnaise 15 %
Sennep 1 %
Ingen af disse 24 %


Spegepølse:
Remoulade 46 %
Mayonnaise 11 %
Sennep 2 %
Ingen af disse 41 %


Rullepølse: 
Mayonnaise 16 %
Sennep 13 %
Remoulade 7 %
Ingen af disse 64 %

Kilde: YouGov for Søndagsavisen. 1.010 svar

Test: Lightmayonnaise slår almindelig

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1