Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Her er discountkrigens store tabere – og derfor gik det så galt for Fakta

Antallet af discountbutikker er faldet fra 1.575 til 1.457 siden 2014.

Antallet af discountbutikker er faldet fra 1.575 til 1.457 siden 2014.

Konsekvenserne af en langtrukken og indædt discountkrig kommer nu for alvor til syne i det dans­ke butikslandskab.

Helt forsvundet fra gadebilledet er Kiwi-kæden, der endegyldigt gav op og drejede nøglen om i 2017, og på bare fire år har kæderne Aldi og Fakta måttet lukke hver femte butik i Danmark. Senest har Fakta lukket 47 butikker i april i år.

Lukningerne er kulminationen på en discountkrig, der startede i 1979, da Aldi åbnede Danmarks første discountbutik.

Det blev startskuddet til et kapløb, hvor antallet af discountbutikker konsekvent steg i 25 år, indtil det samlede antal toppede med 1.575 butikker i 2014. Og så bristede discountboblen.

Flere kæder begyndte at vakle kraftigt under presset, og siden starten af 2014 har det samlede antal discountbutikker været faldende, viser nye tal fra FødevareWatch.

En af de kæder, der har været hårdest ramt, er Fakta, der siden starten af 2014 har lukket 87 butikker.

Danskerne har talt: Her er Danmarks bedste supermarked

Butikker de forkerte steder
»Da discountkrigen var allermest hektisk, blev der skudt fra alle sider, og der var rigtig mange discountprojekter i Danmark. Der blev simpelthen åbnet for mange discountbutikker, og så kulminerede det hele så i 2014,« siger Jens Juul Nielsen, kommunikationschef for Coop, der blandt andet driver Fakta-kæden.

Han peger på, at danskerne i 2014 for alvor kom ud af finanskrisen og oplevede at have flere penge mellem hænderne. Det betød, at kunderne i stigende grad begyndte at vende discountbutikkerne ryggen og handle i de store supermarkeder, vurderer Jens Juul Nielsen.

Men han erkender også, at Coop selv begik fejl i discountkrigen.

»Vi fik åbnet for mange Fakta-butikker. Vi røg med ind i en kamp om at åbne butikker for at have så mange butikker som muligt. Vi fik åbnet alt for mange, der ikke gav overskud,« siger Jens Juul Nielsen.

Sådan vil supermarkeder afskaffe køer ved kassen

Ifølge Bruno Christensen, der har beskæftiget sig med dansk detailhandel i mere end 40 år, var det forskellige faktorer, der blev afgørende for, at Fakta, Kiwi og Aldi er endt som discountkrigens foreløbige tabere.

»For Fakta og Kiwi handlede det hovedsageligt om, at de fik åbnet for mange butikker på dårlige placeringer, og det endte med at koste dem rigtig dyrt. Med Aldi var det mere et udtryk for, at de aldrig rigtigt har fået tilpasset sig til det danske marked. De kom aldrig rigtigt ind i kampen,« siger Bruno Christensen.

Han mener dog fortsat, at discountsektoren har en markant fremtid i Danmark.

Det samme mener Flemming Birch, der er ekspert i detailhandel hos Birch og Birch, på trods af at de store supermarkedskæder er begyndt at lancere discounttiltag for at lokke kunderne til.

»Og det kan godt være, at det vil presse priserne yderligere. Men det, discountkæderne har, som supermarkederne ikke har i samme omfang, er, at de er meget lokale. De er nemme at komme til, fordi de er små og ligger tæt på vores bopæl. Det har stor betydning.«

Fem supermarkeder ligger på ny hitliste

discountkrigens tabere og vindere

Bruno Christensen og Flemming Birch, to af Danmarks førende eksperter i detailhandel, peger på årsagerne til discountkædernes succes eller nedtur.

Kiwi (LUKKET)

2014: 100 butikker
2018: 0 butikker

Bruno Christensen:
»Kiwi fejlede fra starten. I deres iver efter at åbne så mange butikker som muligt – så hurtigt som muligt – fik de åbnet i en masse gamle købmandsbutikker, som havde dårlige placeringer og ikke tjente penge. Det var dømt til at gå galt, og det gjorde det også.«

Flemming Birch:
»Kiwi fik aldrig rigtigt fodfæste i Danmark. De var lang tid om at blive landsdækkende, og de var ikke fremme i folks bevidsthed. De gik efter at bejle til børnefamilier, men deres butikker lå sjældent i områder med børnefamilier, og så blev det rigtig svært i længden. Men det overrasker mig stadigvæk, at de endte med helt at trække sig ud af Danmark. Det var en stor beslutning.«


Aldi (÷ 43 butikker)

2014: 232 butikker
2018 (april): 189 butikker

Flemming Birch:
»Det er aldrig rigtig lykkedes Aldi at komme ind under huden på danskerne. Deres koncept er for stift, og de har ikke formået at tilpasse sig de ting, de danske kunder efterspørger.«

Bruno Christensen:
»Selvom Aldi er en af de største detailkæder i verden, har de levet en stille og rolig tilværelse i Danmark. De har stået fast på deres koncept, som er deres egne varer til faste lave priser. Men danskerne vil gerne se tilbud, de vil gerne overraskes med nye varer, og så har vi altid haft en skepsis over for tyske madvarer. Det er først nu, at Aldi er begyndt at ændre de her ting. Så de har stået i vejen for egen succes.«


Fakta (÷ 87 butikker)

2014: 446 butikker
2018 (april): 359 butikker

Flemming Birch:
»Fakta lod sig simpelthen rive med og havde for meget fart på. De åbnede butikker, fordi de fik muligheden og gerne ville skærme af for, at konkurrenterne gjorde det. De glemte bare at undersøge, om de kunne tjene penge på alle de butikker. Nu går de så og lukker mange af de butikker, fordi de giver for store underskud.«

Bruno Christensen:
»Fakta fik åbnet for mange butikker på dårlige placeringer, der ikke var rentable. Fakta har ikke været skarpe nok på prisen, og det er vigtigt i discountsektoren. Og så har Coop som organisation haft svært ved at drive Fakta-kæden. Da Rema 1000 og Lidl så kom ind som et friskt pust, var Fakta en af de kæder, det gik hårdest ud over. De havde ikke nok at stå imod med.«


Rema 1000 (+ 56 butikker)

2014: 248 butikker
2018 (april): 304 butikker

Bruno Christensen:
»En rigtig stor del af Rema 1000’s succes er baseret på, at de drives af selvstændige købmænd, hvis økonomi er afhængig af, at det går godt for butikken. Det er en fantastisk motor at have i en dagligvarebutik.«

Flemming Birch:
»Rema 1000 har haft mange nye og flotte butikker, og det har appelleret til folk. Skal man vælge mellem en gammel og slidt butik eller en af de mange nyåbnede Rema 100-butikker, har folk valgt det sidste. Og så har Rema 1000 været gode til at se tendenser i Danmark. De var hurtige med på madspilds-dagsordenen, de var hurtige til at bejle til de mange single-husstande. Og de har været gode til at gå med på bølger som veganisme og økologi. De læser markedet godt.«


Netto (+ 37 butikker)

2014: 457 butikker
2018 (april): 494 butikker

Flemming Birch:
»De har altid været skarpe på prisen, og de har været rigtig gode til at have interessante spotvarer. Der er altid en lille positiv overraskelse i Netto, og det betyder, at mange kunder grundlæggende har en god oplevelse, når de handler i Netto. Og det betyder meget.«

Bruno Christensen:
»Nettos priser og vareudvalg har gjort, at folk gennem årene har opbygget tillid til, at man altid kan få en god handel i Netto. Folk bliver simpelthen sjældent skuffet, når de går i Netto. Og så ligger der en Netto alle steder. Det er den førende nærhedsbutik – alle har en Netto i nærheden.«


Lidl (+ 19 butikker)

2014: 92 butikker
2018 (april): 111 butikker

Bruno Christensen:
»Lidl har roligt og tålmodigt udvidet et rent koncept, hvor de bygger deres egne butikker. Det kan være omstændeligt, men de har en meget klar idé om, hvad de vil, og hvordan deres butikker skal se ud. De er en spiller, som andre kæder ser på og bliver inspireret af lige nu.«

Flemming Birch:
»Lidl skiller sig blandt andet ud ved at lave butikker, der er markant større end de fleste andre discountkæder. De ligner jo ikke en klassisk discountbutik. Butikkerne er store og flotte. Og så har Lidl være enormt gode til at tilpasse sig det danske marked og få danske varer på hylderne.«

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes