Kødkopier vælter frem – se, hvad produkterne egentlig indeholder

Det ligner til forveksling kød, men har intet med kød at gøre.

Det ligner til forveksling kød, men har intet med kød at gøre.

Det ligner kød, det smager tilnærmelsesvist af kød, det dufter lidt af kød, og navnet læner sig i de fleste tilfælde op ad et klassisk kødprodukt. Men det har intet med kød at gøre.

Det er veggie-produkter, som hovedsageligt består af vand, soja og tykningsmidler, og som på dygtig vis er produceret, så det ligner alt fra bøffer og kødpålæg til leverpostej og kylling. En type produkt, som fylder stadig mere i supermarkederne, og som stadig flere danskere lægger i indkøbskurven.

»Det er på mange måder et paradoks. Mange af dem, der spiser det her, gør det, fordi de i et eller andet omfang ønsker noget andet end kød og den danske madkultur. Men i stedet for at spise grøntsager køber de noget, der ligner det kød, de vil vende ryggen. Der er tale om meget forarbejdede grøntsagsprodukter, som vel godt kan betegnes som kødkopivarer,« siger Jon Fuglsang, madsociolog på Københavns Professionshøjskole.

Kødkopier vil ligne klassisk kød

Diskussionen om de mange veggieprodukter, der bruger kødbetegnelser som ’bøf’, ’pølse’ og ’fars’, har skabt debat i hele Europa.

Mest vildt går det for sig i Frankrig, hvor der nu ligger et lovforslag på bordet om, at man ikke må bruge kødbetegnelser om varer, der ikke er kød i.

Så langt er vi ikke i Danmark. Men i Landbrug og Fødevarer savner man en debat om emnet.

Sådan laver du lækre vegetarbøffer til din burger

Et svært budskab
»Der, hvor det bliver et problem, er, hvis nogle madvarer bliver forklædt i en indpakning, som signalerer noget, de ikke er. Vi mangler en debat om, hvad der så er i de her produkter. Får vi så de rigtige vitaminer, mineraler og aminosyrer, som vi ville få i den ægte vare? Hvordan er det at spise de her ting op imod en afbalanceret kost?« siger Karen Hækkerup, direktør i Landbrug og Fødevarer.

Hun mener dog ikke, at et forbud mod at kalde veggie-produkter for ’pølser’ eller ’bøffer’ er vejen frem.

»Det må være op til myndighederne at afgøre, hvad man må kalde ting. Vi skal ikke have et sprogpoliti, og alle ved, at en selleribøf ikke er en bøf. Men vi skal passe på, at folk ikke får en opfattelse af, at visse varer har en ernæringsmæssig værdi, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Og jeg oplever, at det er et svært budskab at komme igennem med,« siger hun.

Også Jon Fuglsang fra Københavns Professionshøjskole mener, at de kød­klingende navne kan skygge for, hvad forbrugerne rent faktisk spiser.

Overrumplende interesse for plantefars

En oplagt diskussion
»Vi har tradition for at navngive retter i Danmark, så man kan gennemskue, hvad man spiser. Når man navngiver dem ud fra noget, de åbenlyst ikke er, så fjerner man fokus fra det reelle indhold. Den normale logik på området er, at man selv må ud at finde sine egne navne, ligesom den vegetariske kultur har gjort med tofu,« siger han.

Jon Fuglsang er overbevist om, at der godt kan opstå en offentlig debat om emnet på sigt.

»Diskussionen er oplagt. Man kan grine lidt af det, men det er naturligt, når man ser på tidligere debatter om anprisning af madvarer i Danmark,« siger han.

Fødevarestyrelsen oplyser, at der lige nu ikke er noget til hinder for, at man bruger kødbetegnelser om veganske eller vegetariske produkter, så længe anprisningen ikke er vildledende.

De skriver videre, at de vil søge om fælles EU-regler, hvis der opstår et politisk ønske om at regulere området.

Her er produkterne, der skal ligne kød

Vegetarisk salami
De tre hovedingredienser:
1. Vand
2. Rapsolie
3. Hvedegluten

A la Roastbeef
De tre hovedingredienser:
1. Vand
2. Hvedegluten
3. Blandede grøntsager

Grillede stykker – ligner små stykker grillet kylling
De tre hovedingredienser:
1. Sojaprotein
2. Hvedeprotein
3. Vegetabilsk olie

Grøntsagspostej
De tre hovedingredienser:
1. Grøntsager
2. Vand
3. Rapsolie

Veggie Burger – ligner burgerbøffer
De tre hovedingredienser:
1. Soja
2. Vand
3. Fortykningsmiddel

A la Bresaola – bresaola er en betegnelse for lufttørret, saltet oksefilet
De tre hovedingredienser:
1. Vand
2. Hvedegluten
3. Blandede grøntsager

Hakket 100 % plantebaseret – skåret som hakkekød
De tre hovedingredienser:
1. Sojaprotein – isolat
2. Vand
3. Kokosolie

Pulled oumph! – anprises som kebab i butikken
De tre hovedingredienser:
1. Vand
2. Barbecuesovs
3. Sojakoncentrat (fra sojabønner)

Vegetarisk pålæg – ligner kyllingepålæg
De tre hovedingredienser:
1. Æggehvide
2. Rapsolie
3. Vand

Ægge-sag er første navnekamp

Er det vildledende, når små poser algepulver pakkes ind i en æggebakke med små kyllinger på og kaldes ’Vegan Eggs’?

Det mener organisationen Danske Æg, der i slutningen af marts klagede over den nye vare til Fødevarestyrelsen.

I klagen, som Søndagsavisen har læst, anfører Danske Æg, at indpakningen er vildledende, og at forbrugerne kan snydes til at tro, at algepulveret, der kan laves om til noget, der minder om scrambled eggs, har den samme ernæringsmæssige værdi som æg.

Fødevarestyrelsen skal nu afgøre, om man må pakke algepulver ind i en æggebakke med kyllinger på og kalde det ‘Vegan Eggs’. Afgørelsen ventes at falde inden for få uger.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1