Test af Fords nye minibil: Hidsigprop med talenter

Med avancerede forhjuls‑ ophæng og mekanisk spær er det vanvittigt, hvor tidligt man kan gå på gassen i den festlige Fiesta ST på trods af de 200 hestekræfter.

Med avancerede forhjuls‑ ophæng og mekanisk spær er det vanvittigt, hvor tidligt man kan gå på gassen i den festlige Fiesta ST på trods af de 200 hestekræfter.

Sammenlignet med forgængeren har den nye Ford Fiesta ST mistet en cylinder, et stempel og fire ventiler. Turbomotoren på 1,5 liter har nemlig kun tre cylindre. Så hvordan fungerer det i praksis?

Det fungerer godt – selv om antallet af cylindre er ligegyldigt i denne biltype, hvor følelsen af undervogn og styring under hektisk kørsel er langt vigtigere.

Inden vi skal ud at køre, kan vi fastslå, at testbilen er lige så praktisk, fornuftig og velkørende som de øvrige Fiesta-varianter. Selv komforten er der taget hånd om, for selv om Fiesta ST er hårdere affjedret end en almindelig Fiesta, er det ikke værre, end at det er til at holde ud i hverdagen.

Bagsædet kan lægges ned, og bilen optræder som en moderne, sikker og behagelig makker, både i byen og på de små, snævre veje på landet, hvor den er bedst.’

Test: Er det her den første brugbare familie-elbil?

Elsker snævre sving
Efter en hektisk dag med blandet kørsel kan jeg også bekræfte, at ST kører fantastisk underholdende. Lægges mini-GTI’en korrekt ind i en kurve, er det vanvittigt, hvor tidligt der kan gives gas, mens den accelererer og holder sin linje kurven ud.

Under offensiv svingkørsel tvinger et mekanisk spær kræfterne til det forhjul, der har bedst vejgreb.

Bag rattet giver det en utrolig mængde greb ved forakslen, og selv under hårdt pres føles det, som om Ford’en søger indad mod svingets inderside nærmest forholdsmæssigt med den gas, der gives – mere gas er lig med mere bid og greb.

Motor og gearkasse er også fine sager, omend den trecylindrede turbobenziner er en smule karakterløs ved lave omdrejninger. Samtidig er alt ved ST utroligt ukompliceret, og bilen er letkørt – også i bykørsel.

Gearkassen har seks trin, og her er køreprogrammer for Normal, Sport og Track med ændring af blandt andet speederrespons.

Prisen på 274.800 kroner gør Fiesta ST billigere end VW Polo GTI, der dog har automatgear (dobbeltkobling) som standard.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1