Her er forskellen på unges og ældres mad

Tænk på småkager skyllet ned med kærnemælk, og man kan næsten høre bornholmeruret tikke og kaffekopperne klirre.

Eller sig kopnudler og ketchup, og man ser for sig en ungdomshybel med efterladte tallerkener og tøj på gulvet.

Der er nemlig forskel på, hvad vi spiser, alt efter hvad alder vi har. Det viser tal fra Coop Analyse, der for Søndagsavisen har set på, hvor de største forskelle i generationernes madvaner findes.

»De unge er til hurtig mad, der kan spises på farten, og de spiser mere udenlandsk mad som nudler, durumruller og pesto. De ældre har mere hang til det klassisk danske,« siger Lars Aarup, der er analysechef i Coop.

Eksperter: Stop med at kommentere på andres madvaner

Tunge og tidskrævende retter
Madvanerne afspejler ikke kun, hvad man kan lide at putte i munden, men også, hvor man er i livet, fortæller madsociolog på Københavns Professionshøjskole Jon Fuglsang.

»Unge sidder ikke altid ned og spiser rundt om et bord. Måltidet er ikke så formelt. Ældre har længere tid til at tilberede maden, og det viser sig i de ting, der er overrepræsenteret hos dem som oksebryst og stegt lever. Sky og asier er også tilbehør til tunge kødretter, der tager tid at lave, og som tilhører en helt anden madkultur, end de unge har,« siger han.

En ting er, hvordan generationerne spiser nu. Men vil de, der er unge i dag, blive ved med at spise durum, burger og ketchup i samme omfang, når de bliver ældre? Eller vil de overtage vanerne med snaps, svesker og småkager? Både og, mener begge eksperter.

Stegt lever hænger ikke ved
»Når man er ung, har man mere smag for det søde og bløde. Ældre har lettere ved at spise ting, der smager bittert, surt, skarpt eller stærkt. Så det taler for, at de unge godt kan overtage nogle af de ældres madvaner,« siger Lars Aarup og påpeger, at de unge også vil få flere penge og mere tid senere i livet, og at det også kan ændre madvanerne i retning af oksesteg og rødvin.

Men der er også ting fra de ældres madvaner, som unge ikke vil overtage, mener Jon Fuglsang.

»Stegt lever og kommen er så markant i smagen, at man nok skal være vokset op med det for at have lært at spise det. Det er den ældre generation. Unge i dag har ikke fået de ting serveret, og derfor tror jeg heller ikke, at de vil lære at spise det med tiden. Vores smag grundlægges i barndommen, og det, vi ikke smager på der, bliver sværere at komme til at lide senere,« siger han.

Både Jon Fuglsang og Lars Aarup påpeger, at der også er store fællestræk ved de to generationers madvaner, som ikke fremgår af undersøgelsen, fordi de netop er fælles.

»Leverpostej og frikadeller rammer bredt og er eksempler på noget, den unge generation helt sikkert fortsat vil spise, når de bliver over 55 år,« siger Jon Fuglsang.

Sådan gjorde vi:

Coop Analyse har trukket tallene for Søndagsavisen fra deres Mad-O-meter. Det er en undersøgelse, som 500 personer deltager i hver uge ved at rapportere, hvad de har spist og drukket. Siden januar 2009 har godt 70.000 personer fortalt om mere end 1.000.000 måltider. Personerne er blandt andet inddelt efter alder.

Tallene fortæller, hvor ofte den ældre gruppe spiser en bestemt type mad i forhold til den yngre gruppe – og omvendt.

På en gennemsnitlig dag er der altså 6,9 gange så mange ældre som yngre, der drikker snaps.

De unges mad (15-35 år)

Jon Fuglsang, madsociolog:
»De unges liste ligner jo en børnefødselsdag. Listen er præget af søde og fede madvarer. Set fra et ernæringsperspektiv kan man være lidt bekymret, for det er ting, man ikke skal spise for meget af. Men de vokser fra det, når de selv får børn, for så bliver de mere ansvarsfulde og tænker mere på sundhed og kommer til at lave sundere mad fra bunden. Den unge generations mad bærer også præg af det udvalg af fastfood, der ligger i studiebyerne. Der er mange pizza-, burger- og shawarmabarer, men ikke så mange steder, der serverer klassisk dansk mad til at tage med på farten.«

Lars Aarup, analysechef:
»Når man flytter hjemmefra, går man fra at spise det, forældrene spiser, til selv at bestemme. De unges mad er mere convenient – noget, der kan laves hurtigt eller købes og spises på farten. Og så er den præget af globalisering og af, at nye retter kommer til os fra alle mulige steder. Begge tendenser vil blive endnu mere udtalte i fremtiden.«

  • Chips 5,4
  • Durum 4,9
  • Burger 4,0
  • Pesto 3,9
  • Ketchup 3,8
  • Kakao 3,6
  • Nudler 3,6
  • Pizza 3,1
  • Pomfritter 3,1
  • Slik 3,0
De ældres mad (55 og opefter)

Jon Fuglsang, madsociolog:
»Det er helt åbenlyst, at de ældre spiser mere traditionelt. Maden har en anden betydning her, man sætter mere fokus på hverdagsmaden og har længere tid til at tilberede den. Mange af tingene på listen forventer jeg, vil glide ud af den danske hverdagsmad og blive nicheprodukter. De er der nu, fordi de var moderne, da den ældre generation var ung. De traditionelle retter får større værdi, når man kommer op i årene, for man er ikke så eksperimenterende, når man bliver ældre. Mange af retterne på de unges liste er de ældre ikke vokset op med, og derfor er de ikke blevet en lige så stor del af hverdagsmaden for dem på over 55.«

Lars Aarup, analysechef:
»Den ældre generations mad er mare markant i smagen, for når man er ældre, har man lettere ved at spise bitre, skarpe og syrlige madvarer. Og så bærer listen præg af, at man har bedre tid til at lave mad og sidde ved bordet og spise et planlagt måltid. Nogle af de ting, vi ser på de ældres bord, vil om ikke udgå så blive nicheprodukter. Vi vil nok se et helt andet madmarked om 30-40 år fra nu.«

Hvad med de 35-55-årige?

Mellemgenerationens madvaner er ikke taget med her, fordi forskellene ses tydeligst mellem den yngre og den ældre generation.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes