Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Årets dyreste: Så meget blev Michael Laudrups gamle villa solgt for

Nordsjælland. Strandvejen. 682 kvadratmeter. Direkte til Øresund.

Alle elementerne, der får dollartegnene til at rulle i den helt store salgsligning, er på plads, når det kommer til denne ejendom på Vedbæk Strandvej lige nord for København.

Udover havudsigten og de næsten utallige kvadratmeter kan det også tilføjes, at bygherren er fodboldlegenden Michael Laudrup, der sammen med sin frue Siw residerede på adressen frem til midt i 00’erne, hvor de solgte kvadratmeterne for 28 millioner kroner.

Det tal har den nuværende ejer næsten kunnet fordoble. Laudrups gamle palæ-ejendom er nemlig netop blevet solgt fra ejendomsmægleren Ivan Eltoft Nielsens skuffer for hele 55 millioner kroner, viser oplysninger fra Tinglysningen.

Det gør ifølge oplysninger fra Boliga ejendommen til årets hidtil dyreste salg.

– Jeg ønsker ikke at udtale mig køber og sælger, men jeg kan bekræfte, at vi har handlet ejendommen som en skuffesag, siger Ivan Eltoft Nielsen til Boliga.

Ejendommen var sidst udbudt offentligt til salg i 2010, dengang var prisen 48 millioner kroner.

Laudrup solgte sidste år
I sin tid på adressen stod Michael Laudrup for en udstykning af den store strandvejs-grund, der ligger i et af landets mest eksklusive områder.

Den ekstra ejendom på grunden ved siden af, der kom ud af det, blev solgt sidste år, hvor fodboldlegenden og fruen Siw fik intet mindre end 34 millioner kroner for den 426 kvadratmeter store villa.

Det placerede huset blandt de tre dyreste hussalg sidste år. 2017’s års dyreste hushandel, der også blev indgået på Vedbæk Strandvej, gik dog igennem til 40 millioner kroner, og dermed har salget af Laudrups tidligere strandvejs-palæ altså også vippet sidste års rekorder af pinden.

Ifølge Boligas oplysninger er der dog fortsat et stykke vej op til 2016’s dyreste handel, hvor en strandvejsvilla i Taarbæk nær København blev handlet for hele 65 millioner kroner.

Se den gamle salgsannoncen her.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes