Guide: Find vej i dyremærke-junglen

+ÿko-bacon-0308

+ÿko-bacon-0308

Der er efterhånden mange valgmuligheder, hvis man vil spise kød fra dyr, der har haft det bedre, end lovens minimumskrav dikterer.

Hvor meget halm grisen har, eller om hønen kommer ud i det fri, er bare to af de utallige parametre, man kan måle dyrevelfærd på, og som gør det svært at sammenligne ordningerne.

»Stakkels forbrugere, siger vi bare. Forvirringen er total med alle de mærker. Vi er kede af, at det er på den måde. Vi har også overvejet at lave flere niveauer af vores mærke, men har besluttet os for, at vi kun har ét mærke og sætter barren højt. Dyrene skal have et højt niveau af velfærd, før vi kan anbefale et produkt,« siger Pernille Fraas Johnsen, der er chefkonsulent på landbrugsområdet i Dyrenes Beskyttelse, hvis mærke præger både økologisk og konventionelt kød og andre animalske produkter.

»For at få vores mærke kræver vi altid, at dyrene har adgang til udeareal. Nogle gange stiller vi flere krav til dyrevelfærd end Ø-mærket, for eksempel skal malkekøer have mere plads i staldene, end de økologiske regler kræver, der skal være børster, som køerne kan klø sig på, og tyrekalve må ikke aflives og sendes til udlandet. Det er ikke alle økologiske besætninger, der lever op til det,« siger Pernille Fraas Johnsen, som hæfter sig ved en positiv ting ved de mange mærker.

»Tidligere var det lovgivningen, der drev dyrevelfærden fremad. Nu er det i høj grad også forbrugerne, der stiller krav. Og det er jo godt, at folk er blevet interesserede i, at dyrene har det godt.«

Test af øko-makeup: Er det værd at købe?

Dyrevelfærd vægter højt
Det røde, statskontrollerede Ø-mærke har visse steder højere standarder end Dyrenes Beskyttelse. For eksempel har den økologiske gris mere plads.

»For at få Ø-mærket skal man overholde EU’s regler for økologi. Men i Danmark har vi lavet nogle særlige brancheaftaler med de økologiske landmænd. Så de danske, økologiske dyr har det på nogle områder bedre, end EU kræver,« siger chefkonsulent i Økologisk Landsforening Helle Bossen og tilføjer:

»Vi ved fra vores fokusgrupper, at man i høj grad vælger økologisk kød på grund af dyrevelfærden. Vi arbejder hele tiden på at forbedre forholdene for de forskellige dyr. For eksempel er vi lige nu optaget af, hvordan man kan undgå at kastrere smågrise.«

Ritt Bjerregaard: Jeg gider ikke økologi, hvis det ikke smager godt

Vælger man Ø-mærket kød, mælk og æg kan man – ud over kravene til dyrevelfærden – også være sikker på, at dyrene har fået økologisk foder. Derfor vil det økologisk producerede ofte være en tand dyrere end eksempelvis frilandsgris.

Både kødet med det røde Ø-mærke og det, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, er gode valg, hvis man vil spise dyrene, men samtidig går op i, at de har haft det godt.

Det mener Forbrugerrådet Tænk, som har set på de krav, de forskellige mærker stiller til dyrevelfærd – og placeret mærkerne på en skala.

»Det er en simplificeret model, for det er ikke sort-hvidt, og de forskellige ordninger har forskellige krav, der er svære at sammenligne. Og nogle af mærkerne gælder indtil videre kun for svin, så det gør vores skala også, men den vil nogenlunde kunne overføres til de andre dyr i supermarkedet,« siger seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk Camilla Udsen.

Rådet har for eksempel set på den plads, dyrene har, om de går frit, og hvor meget halm de har.

Også det statslige velfærdsmærke med tre hjerter og Coops mærke med to, tre og fire hjerter har fundet vej til den ’gode’ ende af skalaen.

»Statens velfærdsmærke med ét og to hjerter samt Coops ene hjerte synes vi, er for uambitiøse. Dyrevelfærden er ikke forbedret nok i forhold til de minimumskrav, der er i loven, og derfor vil vi ikke anbefale dem,« siger Camilla Udsen.

Økologi og sundhed følges ad

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes