5 gode råd: Sådan undgår du, at dit skolebarn får rygskader

Som forælder skal man være obs på sit barns fysiske ve og vel i skolesammenhænge, da det kan være hårdt for kroppen med lange dage på stolene og tunge tasker, der slider på ryggen.

Og dit barn kan hurtigt havne i uhensigtsmæssigt skæve arbejdsstillinger, når tabletten og computeren skal indgå i undervisningen.

For at eleverne kan skåne deres kroppe bedst muligt, har ergoterapeut med speciale i ergonomi Marie Engel Jensen udarbejdet fem gode ergonomiske råd til skolebørn – og deres forældre – op til skolestarten.

Så mange timer bør dit barn maksimalt sidde med en tablet

  1. Rygsæk som skoletaske

For at undgå at få ondt i ryg og nakke anbefales det, at barnet bruger en rygsæk og ikke en taske, der hænger over skulderen. Tasken skal ikke være bredere end barnets ryg.

Taskens bund skal kunne sidde i lænden og ikke ned over halebenet. For at fordele vægten godt i tasken kan det være hensigtsmæssigt, at tasken har et rum ind mod ryggen til at lægge de tunge skolesager i.

  1. Tung taske i cykelkurv på bagagebæreren

Hvis dit barn har en tung taske, kan det være en god idé at placere den i en cykelkurv på bagagebæreren. På den måde kan barnet transportere tasken frem og tilbage fra skole uden at belaste ryggen.

Derfor skal du lade børnene skændes i ferien

  1. Tablet-holder skåner kroppen

Bruger dit barn en tablet i skolen, anbefales det, at der anvendes en tablet-holder. En holder er med til at skåne nakke, ryg samt håndled, fordi tabletten kan stå selv.

En tablet-holder placeret på bordet er med til at sikre bedre siddevaner, når barnet bruger elektronisk udstyr.

  1. Lektier på computer laves ved bordet

Når barnet skal læse lektier hjemme, kan det godt foregå i sofaen. Men når der skal skrives på computer eller tablet, så er det godt at komme op at sidde ved bordet.

  1. 60 minutters motion om dagen

Motion er den bedste måde, hvorpå man kan forebygge smerter i kroppen. Sørg derfor for, at dit barn bevæger sig. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn får mindst 60 minutters bevægelse om dagen.

Derfor er det vigtigt at tale om økonomi med små børn

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1