Matcha-te indeholder uønsket kemi

Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet ni varianter af matcha-te. Undersøgelsen viser, at flere af produkterne indeholder en række pesticidrester og mineralske olier, der en gruppe problematiske stoffer, som typisk bliver overført fra emballagen til produktet.

Det værste produkt i testen er Superfood Matcha, hvori der blev konstateret 10 forskellige pesticidrester. Superfood Matcha havde også et højt indhold af mineralske olier, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Her findes de farligste stoffer i vores fødevarer

Økologisk produkt ikke bedre
Når det gælder matcha, er økologi ingen garanti for nul eller få pesticider, viser testen.

En økologisk te, GoQi Matcha green tea powder, klarede sig nemlig dårligst, eftersom den havde testens højeste koncentration af pesticidet anthraquinon, der mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Farlig kemi i legetøj: Hold dit barn fra disse bolde

Testen afslører dog, at det kan lade sig gøre at fremstille matcha uden uønsket kemi. Irmas Grøn Matcha er testens vinder, da den stort set er fri for pesticidrester.

”Selvom såkaldt ’superfood’ som matcha-te typisk sælges som særligt sundt og godt for helbredet, så er det ikke sikkert, at det nødvendigvis er fri for uønsket kemi. Det gælder desværre også de økologiske produkter. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er pesticider eller mineralske olier i den enkelte fødevare, der i sig selv er sundhedsskadeligt. Men de kan bidrage til den samlede udsættelse for problematiske stoffer, som du møder fra mange kilder i din hverdag,” fortæller Gitte Sørensen, testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk.

Læs meget mere om testen på tænk.dk.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes