Varm sommer har afsløret fortiden på de danske marker

Sommeren har budt på masser af sol over Danmark.

På mange marker har afgrøderne haft det hårdt i den tørre varme. Men der er andre, der har nydt godt af solen – og det er arkæologerne, skriver Videnskab.dk.

For når kornet på marken bliver tørt og gult, kan man se, hvor der tidligere har stået gamle bebyggelser, fordi enkelte grønne pletter afslører, hvor jorden tidligere har været gravet op.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvilke vikinger var mest barske: Danske eller norske?

På de steder vil der nemlig være faldet mere muld ned i undergrunden ved udgravningen, og muldet kan holde på vandet, så planterne vil tørre ud senere, end andre planter.

»Den her sommer har vi fundet ligeså meget, som i løbet af de forrige 3-4 år tilsammen,« fortæller Lis Helles Olesen, der er museumsinspektør og luftfotoarkæolog ved Holstebro Museum til Videnskab.dk.

De sidste 10 somre har hun fløjet rundt over Danmark og ledt efter spor fra fortiden, og sommeren 2018 kunne sagtens være ny rekord, fortæller hun.

»Vi har fundet over 50 nye bebyggelser og en masse andet, både fra stenalder, vikingetid og middelalder,«

Læs mere på Videnskab.dk: Han dræbte verdens ældste dyr

Blandt opdagelserne er blandt andet en 5.000 år gammel ceremoniplads ved Limfjorden vest for Struer.

»Her har man i stenalderen holdt forskellige ceremonier. Vi ved, at man sådanne steder har begravet de døde i grøfterne, og så senere gravet dem op og lagt knoglerne ud i dysser i nærheden,« skriver Lis Helles Olesen om billedet i en mail.

Ceremonipladser som denne er sjældne fund, og Lis Helles Olesen fortæller, at hun har set en håndfuld lignende steder i løbet af de ti år, hun har fløjet.

Bebyggelser fra stenalderen er normalt vanskelige at se, fordi tiden sletter deres spor, siger hun.

»Gennem tiden bliver sporene svagere, og når vi kan se dem, så er det faktisk også et tegn på, at de er ved at forsvinde. Derfor er det vigtigt, at vi får kortlagt, hvad der er.

Læs mere på Videnskab.dk: Gigant-dino vejede lige så meget som 12 elefanter

Luftfotoarkæologi fungerer bedst i Nord- og Vestjylland, hvor jorden er mere sandet, end i resten af landet.

Det meste af Danmarks jord er nemlig lerjord, som bliver meget hårdt, når det er tørt og varmt. Og det er bestemt ikke en fordel for de mange arkæologer, der graver efter spor i jorden.

»Det har været den værste sommer i mit liv, når det kommer til at grave. Jorden har været stenhård, og hvert spadestik går kun én centimeter ned i jorden. Og så står man der,« siger Jens Ulriksen, der er forskningsleder og arkæolog ved Museum Sydøstdanmark. Han er blandt andet leder af projekt ‘Borgring,’ der ligger vest for Køge.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvordan ser mennesket ud om en million år?

Din hjerne belønner dig for at se porno

Ufoer, tidslommer og det forsvundne Atlantis – i Bermuda-trekanten?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1