Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Her er de bedste streamingtjenester til hele familien

For bare få år siden var det med at streame film- og tv-serier nærmest ikkeeksisterende. Men så kom Netflix til Danmark, og siden er antallet af streamingtjenester steget støt.

Abonnementerne til de fleste af dem koster omkring 100 kr. om måneden, så det kan blive til mange penge, hvis hvert familiemedlem har hver sin foretrukne tjeneste.  

Men hvor får man mest underholdning til hele familien? Det har vi set nærmere på:

Sådan kan du spare tusindvis af kroner på tv og streaming

1) Netflix

Der er ingen over eller ved siden af Netflix. Der er rigeligt at vælge imellem, uanset hvor gammel man er. Ungerne kan få deres egen profil.

Når man opretter en profil, kan man sætte en aldersgrænse, så børnene kun kan vælge imellem det, de er gamle nok til at se.

Det forhindrer dem dog ikke i at vælge den voksne profil, hvor aldersgrænsen ikke gælder.

En anden mulighed er at vælge en pinkode som skal skrives, hver gang der afspilles noget, over en bestemt aldersgrænse.

Vi snyder og deler streaminglogin

Derudover kan man vælge en pinkode, som skal skrives, før der afspilles bestemte serier eller film. Begge muligheder gælder for alle brugere på kontoen – også de voksne.

Uanset hvilken løsning man vælger, er det smart at lade hvert familiemedlem have sin egen bruger. Så er det nemlig altid nemt at se, hvor langt man er kommet i en film eller serie. Og det bliver ikke blandet sammen med, hvad andre i familien har set.

Det billigste Netflix-abonnement, hvor man kan streame på én enhed ad gangen, koster 79 kr. om måneden. Med et standardabonnement kan man streame i lidt bedre kvalitet på op til to enheder ad gangen. Det koster 99 kr. om måneden.

Det største abonnement giver streaming i den bedste kvalitet på fire enheder ad gangen. Prisen er 129 kr. om måneden. Alle tre abonnementer er gratis den første måned.

Bredbånd.dk har anmeldt de 15 største streamingtjenester i Danmark. Læs anmeldelsen her. 

2) Viaplay

Viaplay er en nordisk streamingtjeneste. Udvalget er ikke så stort som hos Netflix, men det ser ud, som om der er lagt en del omtanke i, at der skal være noget til hele familien.

For mor og far er der mange spændende serier som f.eks. “The Affair”, “Billions” og “Prison Break”, mens ungerne kan hygge sig i kendte universer som “Ice Age”, “Postmand Per” og “Gurli Gris”. Børnene vil sikkert også være vilde med Viaplays udvalg af både nyere og klassiske Disney-film.

Nye afsnit af serier finder som regel vej til Viaplay en anelse hurtigere end tilfældet er på Netflix.

Viaplay har også en forældrekontrol, man kan aktivere. Den blokerer for afspilning af indhold, der er beregnet til et ældre publikum end den valgte aldersgrænse. Vil man starte afspilningen alligevel gøres det med en selvvalgt pinkode.

Film- og serieabonnementet koster 99 kr. om måneden, og man kan afspille på to enheder samtidigt.

3) DR TV

DR TV er ikke en streamingtjeneste i traditionel forstand. Det er her, hvor man kan se det meste af det, der har været sendt på DR’s kanaler. Der er både aktuelle programmer og et omfattende arkiv.

Det er en del af DR’s forpligtelser at lave indhold til børn, så under DR TV kan man vælge mellem Ramasjang og Ultra.

Ramasjang til de mindste, hvor man kan aktivere en lås, så børnene ikke trykker sig væk fra det program, der bliver afspillet. Ultra er som bekendt til de lidt ældre børn.

DR TV er frit tilgængeligt (licensbetalt), og der er ikke begrænsninger på, hvor mange enheder der kan streame på samme tid.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes