Tinder-dates og jobsamtaler: Der er mange ligheder

1. Forberedelsen

Før daten eller jobsamtalen overhovedet starter, indser du hurtigt fire ting:

  • Medmindre du kan lide at tale med dig selv (hey, no judging), så skal du først opstøve en, du kan holde din date eller samtale med. Og det er svært. For hvordan er det nu lige, du bedst lægger op til, at det skal være jer? Øvelse gør som bekendt mester, men lige nu ville du bare ønske, du var et naturtalent.
  • Førstehåndsindtrykket er altafgørende, så du bruger ekstra tid på at vælge et outfit, der udstråler, at du har det hele – uden selvfølgelig at være for meget af det hele, det er en hårfin grænse. Efter 30 minutters tøjkrise ender du i kompromiset: Sort, sort, sort. Det er enkelt, klassisk og røvkedeligt.
  • Du slipper ikke for bekymringerne om aldrig at finde dit rigtige match, og du er ved at vænne dig til de der mareridt, hvor du bor alene på en bænk foran Fakta, mens alle veninderne har fået de perfekte stillinger og de skønneste mænd, som de laver sukkerfri flødeboller med i deres spejlblanke samtalekøkkener.
  • Der er bare ingen elegant måde at starte en samtale med en fremmed på.

Læs også på MY DAILY SPACE: Tips til en god start på jobbet efter ferien

2. Dit CV betyder (alt for) meget

Du kan ikke komme udenom din fortid, men på dates og til jobsamtaler kredser samtalen bare en tand mere om den, selv om den på ingen måde giver et helt billede af dig som person.

– Hvor længe varede dit sidste forhold? spørger din date eller kommende arbejdsgiver.

Du panikker, for du ved, at der er to svarmuligheder, og ingen af dem er tilfredsstillende: Det ene handler om flygtige relationer (ikke så charmerende, vel?), det andet handler om dit nyligt forliste men længerevarende forhold. Shit. Don’t go there.

Læs også MY DAILY SPACE: Studiestart: Alt, du overhovedet skal vide som ny universitetsstuderende

3. Det kritiske interview (lyv, lyv, lyv)

I har begge en mental liste med krav og forventninger, som skal indfries. Derfor er der ikke megen tid til hyggesnak, og når de værste formalier er overstået (inklusive en scanning af tøj, hår og kropstype), går I lige til sagen. Det er jo ikke for sjov, I mødes, vel?

“Hvorfor er du ikke allerede afsat til job/kæreste?” må være et af de hyppigste spørgsmål i denne kategori, og hvordan svarer man helt ærligt på det uden at virke hverken ynkelig eller afskrækkende?

Tit sker det, at du under det kritiske interview ender med pynte liiidt for meget på sandheden for at sælge dig selv så godt som muligt, og pludselig har du arbejdet med Photoshop i flere år og elsker at bruge søndagen ude i naturen …

Læs de sidste tre ligheder mellem Tinder-dates og jobsamtaler på MY DAILY SPACE.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1