Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Psykolog: Det skal du overveje, før du giver dit barn en smartphone

Mobiler åbner op for en digital verden af muligheder og informationer – på godt og ondt.

Som forældre kan det derfor være svært at vurdere, hvornår børn er klar til at få den første mobil. Vi har spurgt privatpraktiserende psykolog Signe Colding, hvad forældre skal være opmærksomme på.

Mobilabonnement.dk har kåret det bedste mobilabonnement til børn. Læs mere her 

– Overvej fordele og ulemper ved, at barnet udstyres med minicomputer i døgndrift, som bliver barnets ejendom. Den digitale verden er helt klart noget vi skal opdrage vores børn med, men også huske at hjælpe dem med at administrere. Det kan være ved at sætte grænser omkring tid, og hvad de rent faktisk lærer, tilegner sig af idéer, viden og indtryk. Børn er reelt kun er få klik væk fra alle slags informationer og apps, spil og de sociale medier, der er designet til at holde på os, suge os ind og nappe vores tid – på godt og ondt, siger Signe Colding.

Derudover bør man også tage både barnets og forældrenes behov med i overvejelserne

– Hvad er jeres behov? Er I skilt og vil I gerne give jeres barn adgang til jer begge hele tiden? Hvad er barnets behov, og kan det løses på andre måder? Hvorfor vælger vi denne løsning? Hjælper det vores barn med at træne på det han/hun stadig har svært ved? Har vi et introvert lidt genert barn? Et barn som let overvældes af indtryk? Har vi et barn,som let inspireres af de lidt ældre børns mere farverige sprog og ideer? lyder det fra psykologen.

Mindreårige børn får frit spil på sociale medier – det skal du vide som forælder

Mobilen kan – ligesom hos voksne – gå ud over samværet med andre, mener eksperten.

– Mange børn har stadig svært ved at behovsudsætte. Her kan det være svært at lade smartdevices ligge i tasken, og kun bruge telefonen til at ringe eller SMS’e fra. Tænk på dig selv og dine mobilvaner. Den ligger simpelthen i lommen, tasken og frister. Og det kan gå ud over samværet med andre og den måde vi møder verden. Hvis barnet har lidt svært ved sociale relationer, som ikke er ualmindeligt, så tænk på, om det hjælper barnet at trække sig tilbage bag en skærm, eller om det forhindrer barnet i at udfolde sig, siger Signe Colding.

Hun foreslår, at man introducerer barnet for en familietelefon, som hele familien er fælles om. Det tager noget af presset fra barnet, som på samme tid lærer at håndtere den, lyder forklaringen.

– Betragt familiemobilen som den fastnettelefon, vi voksede op med, der havde sin egen faste plads. Den var hele familiens ansvar, og alle kunne bruge den. Den tilhørte ikke nogen. Familiemobilen er fælles, og alle må bruge den. Går mors eller fars telefon i stykker, kan de låne den. Og barnet kan prøve at have den med i skole og med på besøg hos venner. Som forældre kan man let følge med, uden at det bliver et problem, forklarer Signe Colding.

En undersøgelse som YouGov lavede for Telia sidste år, viste at danske børn i gennemsnit var 9,2 år da de fik deres første mobiltelefon.

Find vej i app-junglen: 4 lærerige apps til børn

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes