Kontanthjælpssystemet kan gøre det svært for ledige, som vil i job

Hvert år bruger det danske samfund mere end tre milliarder kroner på at hjælpe ledige i job.

Men en gruppe er svær at få i gang: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som, ud over at mangle et job, har store psykiske, fysiske eller sociale problemer. Det skriver Videnskab.dk.

Mange har et misbrug af alkohol eller stoffer, nogen har siddet i fængsel, og en stor andel er opvokset i hjem med misbrug eller har boet i plejefamilie eller på døgninstitution som børn.

Nu har forskere fra det igangværende LISES-projekt på Aalborg Universitet zoomet ind på 12 af disse kontanthjælpsmodtagere, som faktisk er lykkedes med at vriste sig ud af kontanthjælpssystemet og finde job.

Læs mere på Videnskab.dk: Børn og unges sprog afslører, hvilke job de får som voksne

I studiet, som ikke er publiceret endnu og dermed ikke har været gennemgået og valideret af udenforstående forskere, har forskerne lavet interview med de 12 tidligere kontanthjælpsmodtagere og deres tidligere sagsbehandlere.

Fokus i interviewene har været, hvad der efter deres mening var afgørende for, at netop de lykkedes med at finde job.

Forskerne finder to mønstre, som går igen hos de 12:

  • De har alle haft et stort ønske og en drivkraft til at komme ud af systemet.
  • De har fået rådgivning i at forstå og navigere i systemet.

»Officielt skal jobcentrene jo rådgive folk i at finde job, men vi finder, at disse borgere i højere grad er blevet rådgivet i at navigere i systemet, og at det har hjulpet dem ud af systemet,« siger forsker fra LISES-projektet og postdoc på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Sophie Danneris fra Aalborg Universitet.

Læs mere på Videnskab.dk: Skal jeg gå på arbejde eller blive hjemme, når jeg er sløj? 

»Det, synes jeg simpelthen bare, er sørgeligt. Vi har opbygget et system, som er så komplekst, at vi skal bruge systemet til at rådgive i systemet, for at borgerne forstår det og kommer igennem det.«

Alle de 12 kontanthjælpsmodtagere skulle arbejdsprøves flere gange for at finde frem til, hvor mange timer om ugen det var muligt for dem at arbejde.

De indsatser, som blev sat i gang på jobcenteret, handlede derfor i højere grad om at afprøve deres arbejdsevner, end om at skaffe dem et job.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan holder vi folk væk fra den ledige plads

Men hvis du ikke forstår, at din praktik er en arbejdsprøvning, eller at du skal være i arbejdsprøvningen i præcis 13 uger for at komme videre, så bliver det svært, siger Sophie Danneris.

Hun fortæller om en borger fra LISES-projektet, som ikke havde forstået, hvad systemet krævede af ham.

Han droppede ud af sin praktik efter 10 uger, fordi han mente, at han havde bevist, hvor meget eller lidt han kunne.

»Men som reglerne blev fortolket i den pågældende kommune, skal man have været i praktik i 13 uger, før det kan vurderes. Så han skulle starte forfra med en ny praktik i 13 uger,« siger Sophie Danneris.

Flere artikler på Videnskab.dk:

Forskere opfinder handsker, der lader dig klatre op ad lodrette vægge

Hvorfor dufter vasketøj så godt, når det har hængt til tørre udenfor?

Sådan børster du tænder korrekt

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes