Rabatsæson på sommerhusmarkedet: Her får du havudsigt til under én million kroner

Strandgaardsvej

Strandgaardsvej

Står der “havudsigt” i en salgsopstilling, skal du dog ofte regne med at hive lidt ekstra op af lommen for at få drømmen opfyldt.

Men kigger man sig godt omkring på boligmarkedet, kan man faktisk godt finde sommerhuse med havudsigt til priser helt ned under én million kroner.

Og dertil kommer endnu en god nyhed til sommerhuskøberne. For selvom tankerne om sommerferie i eget hus nok ligger langt væk i disse dage, hvor temperaturen holder sig i den lave ende, kan man netop nu få fritidskvadratmeterne med rabat.

Statistik fra Boliga viser nemlig, at der i de kolde måneder i gennemsnit gives et afslag i prisen på helt op til 8,79 procent ved køb af fritidshuse.

Boliga har her fundet tre sommehuse med havudsigt til under million kroner:

1. Jacob Jepsens Vej i Nordborg 
I den sydlige del af Jylland ligger dette sommerhus med udsigt over Lillebælt. Og det er ikke blot udsigten, man får med – ifølge ejendomsmægleren er der nemlig også fri adgang til badestranden lige uden for huset.

Prisen på sommerhuset er reduceret med syv procent, så du nu kan få de 36 kvadratmeter til en endnu billigere pris.

Pris: 625.000 kroner

Foto: EDC Nystadens Ejendomscenter 

Se sommerhuset her

2. Skarkær i Aabenraa Kommune 
Ikke langt fra Aabenraa Fjord ligger dette charmerende sommerhus, hvor udsigten også imponerer, hvis man er vild med havet. Huset ligger nemlig højt placeret i Skarrev, så du er sikret en skøn havudsigt.

Ifølge Boliga er huset, der er 56 kvadratmeter stort, udbudt til salg for en kvadratmeterpris, der er 17 procent lavere end øvrige boliger i området.

Pris: 695.000 kroner

Foto: Mikkelsens Ejendomskontor 

Se sommerhuset her

3. Strandgårdsvej i Jammerbugt Kommune 

Køber du dette sommerhus, kommer du til at få en af Danmarks smukkeste udsigter.

Huset ligger i et uspoleret naturområde med udsigt til Vesterhavet, så du hver morgen kan stå op til lyden af havets brusende bølger.

Prisen på sommerhuset er reduceret med 18 procent, så de 51 kvadratmeter altså nu kan blive dine for under én million.

Pris: 895.000 kroner

Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen 

Se sommerhuset her

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes