Hvem skal selvkørende biler slå ihjel ifølge danskerne?

Hvem er det vigtigst at redde, når en selvkørende bil kører galt?

Er det barnet på gaden, der har det længste liv foran sig? Eller er det den størst mulige gruppe mennesker, der skal overleve?

Det har en ny stor undersøgelse forsøgt at finde svaret på, der indeholder mange millioner af svar indhentet fra borgere i 233 forskellige lande. Det skriver Videnskab.dk.

I Danmark er den generelle prioritering at redde fodgængere, lovlydige og flest muligt.

Men der er alligevel nogle svar, hvor vi danskere skiller os mere eller mindre ud.

Læs mere på Videnskab.dk: Her er robotten, der både spiller bold og sætter kaffen over

Det er eksempelvis først og fremmest vigtigt for danskerne at prioritere menneskeliv over dyreliv. Faktisk så vigtigt, at vi er markant anderledes end andre vestlige lande.

Danskerne blev nummer 4 i hele verden over lande, der værdsatte menneskeliv som højest og dermed også dyreliv som lavest.

»Det kommer en anelse bag på mig på en positiv måde. Det tyder på, vi er en smule mindre sentimentale end andre kulturer, for selvom en hundehvalp ser sød ud, så burde det slet ikke være et spørgsmål i forhold til menneskeliv,« siger Morten Ebbe Juul Nielsen, der er lektor i filosofi ved Københavns Universitet og forsker i moralfilosofi og politisk filosofi

Læs mere på Videnskab.dk: Kan man springe mellem to biler i høj fart?

Overraskende nok var de andre lande, der lå i topfem omkring det spørgsmål, ikke umiddelbart lande, som Danmark normalt identificerer sig med:

  • Nigeria
  • Kenya
  • Korea
  • Danmark
  • Ungarn

Det kan måske virke indlysende at sætte mennesker over hunde og katte, men på verdensplan forholder det sig faktisk ikke nødvendigvis sådan.

Globalt set har forsøgsdeltagerne nemlig svaret, at de hellere vil redde en hund end en kriminel.

Lasse Nielsen, der er lektor i politisk filosofi ved Syddansk Universitet, peger på, at det kan skyldes, at metoden ikke måler det, som deltagerne reelt selv ville gøre i situationen.

Læs mere på Videnskab.dk: Magisk skum kan redde liv på slagmarken

»Hvis de selv sad i bilen, tror jeg næppe, de ville vælge sådan, men det betyder ikke, at forskerne måler noget irrelevant,« siger han og fortsætter.

»Forestiller man sig den kriminelle som en bankrøver med en pistol i hånden overfor en uskyldig hundehvalp, så er det en anderledes situation, end hvis man forestiller sig en person, der lever i nød og ikke har råd til at forsørge sine børn,« siger han.

En sidste ting, hvor danskerne adskiller sig, ikke bare for resten af verden, men også fra flere europæiske lande, er, at vi ikke går op i, hvem vi kører ned.

Eller – sagt på en lidt anden måde: Det har ikke stor betydning for os, om det er en mand eller kvinde, tynd eller tyk, rig eller fattig.

»Igen tyder det på, at vores holdning i høj grad er socialt bestemt. Vi har en tradition for en velfærdsstat, hvor der måske ikke er lige så stor forskel på lægen og den hjemløse som i andre lande,« siger Lasse Nielsen.

Danmark ligger nummer 100 ud af 117, når det kommer til at ville redde personer af høj status. Til sammenligning ligger Frankrig for eksempel nummer 37.

Flere artikler på Videnskab.dk:

Reklamemusik tager røven på os

Børnehavens legetøj inficeret med skadelige bakterier

Din øl kan blive ved med at smage godt

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.