Krisen kradser hos Domino’s – lukker restauranter på stribe

Restauranten i Taastrup er blandt de seks restauranter, der har måttet kaste håndklædet i ringen.

Restauranten i Taastrup er blandt de seks restauranter, der har måttet kaste håndklædet i ringen.

Efter Operation X’ afsløringer af dårlig hygiejne og systematisk fusk med datomærkning af råvarer i to af pizzakædens restauranter har Domino’s Danmark lukket syv restauranter.

Det drejer sig om afdelingerne i Aarhus V, Viborg, Næstved, Taastrup, Køge,  Ballerup og Vesterbro, skriver B.T.

Ulækkert: Disse restaurantkæder sjusker mest med hygiejnen

I slutningen af Operation X-programmet besøgte fødevarekontrollen alle pizzakædens 30 restauranter, og i alt 21 ud af dengang 30 restauranter fik sanktioner – hovedsageligt i form af indskærpelser.

– Vi så nogle steder, at der var sat flere datoer oven på hinanden, og når vi så kontrollerede datoen på kassen og sammenholdt med fakturaen, hvornår varerne var leveret, så var der en uoverensstemmelse, forklarede Michael Rosenmark, der er chef for Fødevarerejseholdet, til TV 2.

Hygiejnen halter, når vi køber brød i supermarkedet

Det er ikke længere muligt at købe Domino’s-pizzaer i Taastrup. Restauranten åbnede i 2015, men lukkede for ca. en måned siden.

Gentagne problemer med hygiejne
Allerede i 2017 viste Søndagsavisens undersøgelse af restaurantkæders hygiejne, at Domino’s sjusker med fødevaresikkerheden.

Knap hver tredje af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos pizzakæden i perioden 1. januar 2016 til 11. marts 2017 førte til anmærkninger i form af enten indskærpelse eller bøde.

Dengang lovede Domino’s at rette op på de kritisable forhold.

– Vi arbejder konstant på at forbedre os og må konstatere, at ansættelsen af 400 nye unge medarbejdere har vist sig at være en større udfordring end først antaget,« skriver Domino’s kommercielle direktør, Jørgen Nicolaisen, i en mail til Søndagsavisen.

Men det er altså langtfra lykkedes.

Børns dårlige håndhygiejne er skyld i sygdom

Aggressiv markedsføring skal genvinde kunder
Domino’s har den seneste måned forsøgt at genvinde nogle af de tabte kunder og lokket med gratis pizza. Det skrev B.T. forleden.

Efter at have været tavs i tiden efter Operation X-afsløringerne i slutningen af september har Domino’s i den grad skruet op for bestræbelserne på at holde fast i sine kunder.

I perioden 10. oktober til og med den 13. november udsendte den kriseramte pizzakæde 16 sms’er og 16 e-mail til kunderne med tilbud om gratis pizzaer og rabatter, viser en profil, som B.T. har oprettet.

»Det er et aggressivt forsøg på tilbageerobring af kunderne. De forsøger at gøre comeback og overbevise kunderne om, at der stadigvæk er en god grund til at købe pizza i deres butikker. Og det er de nødt til. De kan ikke bare sidde på hænderne og vente på, at kunderne kommer tilbage. Tilbud og gratis pizza er en rigtig god måde at få fat i kunder i Danmark. De skal forsøge at skabe en positiv fortælling, og det er det, de prøver her, siger ekspert i branding og kommunikation Henrik Byager til B.T.

B.T. har siden tirsdag forsøgt at få Domino’s til at kommentere de mange lukninger, og om de åbner igen på et senere tidspunkt.

Domino’s, der nu har 24 restauranter, er ikke vendt tilbage på B.T.’s henvendelser.

Smileyordningen
Fødestyrelsens kontrolenhed kommer på uanmeldt besøg og uddeler en af de fire smileyer herunder. Hvis en restaurant får en elitesmiley, falder antallet af besøg. Hvis en restaurant får en anmærkning, kommer kontrolenheden igen senest to måneder senere, og på den måde får butikken flere besøg.
Restauranten er pålagt at have smileyrapporten fremme, så kunderne kan se den. Man kan som forbruger selv finde en restaurants smileyrapport ved at besøge Findsmiley.dk.
 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.