Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Undersøgelse: Dine fulde venner får dig til at drikke mere

Du bliver mere påvirket af dine ædru venner end dem, der er fulde.

Du bliver mere påvirket af dine ædru venner end dem, der er fulde.

Bruger du for mange penge i byen, og går dine planer om bare at skulle have en enkelt altid i vasken? Så kan det faktisk godt være, at det er dine uforbederlige venner, der lokker dig i fordærv.

De behøver faktisk ikke, at opfordre dig til at drikke mere, for du kommer helt ubevidst til at drikke mere, hvis du er omgivet af “tørstige” folk.

Læs også på MY DAILY SPACE: Helseguru: Sådan drikker du tømmermændene væk

Det er videnskabeligt bevist
Et studie fra University of Cardiff har vist, at man vurderer sin fuldskab ud fra andre frem for, hvor meget man egentlig har drukket.

Undersøgelsen er foretaget med 1.862 mænd og kvinder med gennemsnitsalder på 27 år, der har været forskellige steder i Storbritanien henover 12 måneder.

Forsøgspersonerne blev først bedt om at puste i et alkometer og efterfølgende udfylde et spørgeskema. Her skulle de blandt andet svare på, hvor fulde de følte sig i forhold til de andre, som var til stede.

Læs også MY DAILY SPACE: Drik dig i balance: Urtete om morgenen – G&T om aftenen

Her stemte deres svar slet ikke overens med, hvor høj deres promille egentlig var.

Resultaterne viste også, at personerne blev mere påvirket af folk, der var mere ædru end dem fremfor dem, som var fuldere. Så hvis du gerne vil spare lidt penge eller holde dig forholdsvis ædru, så omgiv dig med ædru mennesker.

Læs også MY DAILY SPACE: Tarmene har afgørende betydning for din sundhed

Placeringen spiller også ind
Den kan faktisk være afgørende i to tilfælde. Din opfattelse af, hvor fuld du er, kan nemlig ændre sig, hvis du går fra én bar til anden. Det gør den, fordi sammensætningen af mennesker omkring dig ændres.

Områder, hvor barmiljøet er meget koncentreret, som for eksempel i Jomfru Anegade, er der tendens til at drikke mere, fordi der fulde mennesker overalt.

– Hvis du er i et område, hvor mange mennesker drikker meget, virker det selvforstærkende. Du har tendens til at drikke mere for at “passe ind”, fortæller dr. Simon Moore, der har ledet undersøgelsen, til Broadly.

Han mener, det er bedst, hvis barerne er mere spredt. Bliver fulde og ædru mennesker blandet mere, kunne det forhåbentlig resultere i, at folk ikke drak for meget.

Kilder: Broadly og BMC Public Health

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes