Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Guide: Her er julens bedste streaming

I over 50 år har det været en tradition at samles foran fjernsynet omkring jul og nytår. I gamle dage samledes man for at se det, der blev sendt på tv-kanalerne, men nu er valgfriheden større end nogensinde før.

De fleste familier har en håndfuld streamingtjenester, og det kan gøre mulighederne så overvældende, at det faktisk kan være svært at beslutte sig for noget at se.

Du behøver dog ikke lede længere nu! Her er vores bud på, hvad familien skal streame i forbindelse med jul og nytår:

  1. “Mowgli” (Netflix)

Mange forbinder historien om drengen, der voksede op blandt junglens dyr med Disney. Men historien om Mowgli blev skrevet af forfatteren Rudyard Kipling. Netflix har lavet det til en imponerende spillefilm. Den er ikke helt så børnevenlig og hyggelig som Disney-udgaven, men lidt større børn kan sagtens se med.

Her er de bedste streamingtjenester til hele familien

  1. “Polar-ekspressen” (HBO Nordic)

En dreng begiver sig ud på en flot, men farlig togtur til Nordpolen, hvor han lærer en masse nyt om sig selv. En eventyrfilm for hele familien om altid at kæmpe for det, man tror på.

Bredbånd.dk har fundet den bedste sikkerhedspakker til børnefamilier. Læs mere her. 

  1. “Christmas Chronicles” (Netflix)

Julen kommer i fare da et uheldigt søskendepar har et uheld i julemandens kane. Når de at redde den i tide? En rigtig traditionel julefilm med Kurt Russell i hovedrollen som julemand.

Guide: Sådan børnesikrer du let en tablet

  1. “Kæledyrenes hemmelige liv” (Viaplay)

Hvad laver vores kæledyr egentlig, når vi mennesker tager i skole og på arbejde? Hvis man tror, at de bare sover og venter på os, tager man grueligt fejl. Kæledyrene har travlt med at lave både sjov og drama. Her er garanti for flere latterbrøl hos både store og små.

  1. “Modig” (Viaplay)

Hvornår er man en “rigtig” dreng og en “rigtig” pige? Det har vi voksne debatteret i årevis. Filmen kan ses som Disneys indspark i debatten, hvor det for en gangs skyld er en pige, der er helten med traditionelt maskuline egenskaber.  

Psykolog: Det skal du overveje, før du giver dit barn en smartphone

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes