Her er gode YouTube-kanaler til børn – og sådan børnesikrer du tjenesten

Hvis man slipper sine børn fri på YouTube, kan man ikke være sikker på, hvad de kommer til at se. Og som forælder vil man selvfølgelig gerne beskytte dem mod de videoer, der er uegnede for børn.

Så hvor kan man lade ungerne slappe af med iPad’en og være nogenlunde sikker på, at det, de ser, er børnevenligt?

Vi har fundet nogle gode YouTube-kanaler til børn.

Find vej i app-junglen: 4 lærerige apps til børn

Masha og bjørnen

Søde videoer om den lille pige Masha og hendes spændende oplevelser med alle vennerne. Hendes bedste ven er en bjørn, man hurtigt får lyst til at give et kæmpe kram. Videoerne er på engelsk, men de taler ikke så meget, så alle børn kan være med. Du finder kanalen her.

Pingu

Måske kan du huske, at du har set Pingu i tv, som barn. Det er historien om en pingvin, der bor sammen med sin familie på Sydpolen. Videoerne er korte, og til at forstå for de allermindste. Pingu og de andre kommunikerer nemlig ved hinanden ved at sige lyde. Kanalen er her

DR Ultra

DR’s børneunivers til lidt større børn. Her er virkelig meget godt indhold for licenskronerne om de emner, der er vigtige for børn. Det kan være et alternativ til børneuniverset på DR TV.

Guide: Sådan børnesikrer du let en tablet

Sådan børnesikrer du en YouTube-profil

Ifølge YouTubes regler skal man være mindst 13 år gammel for at bruge YouTube. Du kan børnesikre platformen lidt ved at lave en familieprofil. Med den profil logger du så på YouTube fra de enheder, barnet skal bruge.

I indstillingerne kan du vælge, at alle videolikes, playlister,  og kanaler du abonnerer på skal være private. Du bør også slå begrænset indhold til. Det er en funktion, hvor YouTube forsøger at fjerne de videoer, andre brugere mener er stødende.   

Med et abonnement på YouTube Premium skåner du dit barn for alle reklamerne på YouTube. Bredbånd.dk har lavet en guide til, hvordan du får YouTube Premium for bare 24 kroner om måneden. Læs mere her.

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.