Sådan kan dit barn lære engelsk ved at se tegnefilm på streamingtjenester

Det ligger instinktivt i mange forældre at begrænse børnenes skærmtid. Streamingtjenester som Netflix og Viaplay kan hurtigt vise sig at være en tidsrøver, som barnet ikke får noget ud af.

At se Netflix kan dog lynhurtigt vendes til en lærerig oplevelse for de børn, der er gamle nok til at øve sig på engelsk.

Et par få tryk på fjernbetjeningen, tabletten eller klik med musen er alt, hvad der skal til, for at få både engelsk tale og engelske undertekster på de fleste serier og film på streamingtjenesterne.

Her er de bedste streamingtjenester til hele familien

Talen træner barnet i at lytte og forstå engelske ord og sætninger. Underteksterne støtter op om talen og lærer barnet om udtale. Det hører selvfølgelig med, at man skal vælge en film eller serie, som barnet interesserer sig for og derfor vil anstrenge sig for at følge med i.

Her er nogle bud på, hvad der kan holde ungernes interesse fanget, mens de øver sig på engelsk:

Vil du have mere ud af Netflix? Bredbånd.dk viser dig, hvordan du logger på den amerikanske Netflix med mange flere film og serier

“Beauty and the Beast”

Den nye version af den klassiske Disney-fortælling. Hovedrollen spilles af Emma Watson, som ungerne måske vil kunne kende fra Harry Potter-filmene, hvor hun spillede Potters allerbedste veninde, Hermione Granger.

Er det tilladt at dele et streaminglogin? Få svaret her

“Madagascar”

En virkelig sjov historie om fire forkælede dyr fra en zoologisk have i New York, der tager på dannelsesrejse til “hjem” til Afrika. De opdager hurtigt, at de ikke aner hvordan man klarer sig i det fri. Det er blandt andre David Schwimmer (Ross fra “Venner”), Ben Stiller og Chris Rock, der lægger de originale stemmer til hovedpersonerne.

“Disenchantment”

En tegnet komedieserie fra skaberne af “The Simpsons” som teenagere kan se. Hovedpersonen er en alkoholisk prinsesse i en middelalderby. Og ja, det er lige så fjollet, som det lyder.

“Sunderland ‘Till I Die”

En dokumentarserie for de fodboldinteresserede, hvor man følger livet i den engelske fodboldklub Sunderland og de op og nedture, der følger med livet som topprofessionel fodboldspiller.

“The Blue Planet: A Natural History of the Oceans”

En virkelig flot dokumentarfilm fra BBC om livet i verdenshavene. Barnet bliver klogere på både livet under havoverfladen, navne på dyr og meget mere. 

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.