Domino’s nedtur fortsætter: Lukker flere restauranter

Pizzeriaet i Taastrup blev lukket i oktober.

Pizzeriaet i Taastrup blev lukket i oktober.

– At øge antallet af Domino’s-butikker er centralt i vores forretningsplan og følger vores vision om at blive fastfood-operatør i Danmark med flere end 100 butikker.

Sådan lød de optimistiske udmeldinger fra Domino’s Pizza i virksomhedens 2017-regnskab.

For 2017 var endnu et fantastisk år for den amerikanske pizzagigant, der for fjerde år i træk øgede salget i Danmark med mere end 25 procent, fremgik det af regnskabet fra selskabet bag Domino’s Pizza i Danmark, Domino’s Pizza Scandinavia.

Krisen kradser hos Domino’s – lukker restauranter på stribe

Men så rullede skandalen sidste efterår:

– Vi så nogle steder, at der var sat flere datoer oven på hinanden, og når vi så kontrollerede datoen på kassen og sammenholdt med fakturaen, hvornår varerne var leveret, så var der en uoverensstemmelse, forklarede Michael Rosenmark, der er chef for Fødevarerejseholdet, til TV 2.

TV 2-programmet Operation X’ afsløringer af dårlig hygiejne – bl.a. blev der fundet rottelort i køkkenet hos Domino’s på Vesterbro og pubeshår samt afføring på restauranten i Ballerup – og systematisk fusk med datomærkning af råvarer fik fatale følger for virksomheden.

Kunderne flygtede, og allerede i november kunne B.T. fortælle, at Domino’s havde lukket syv pizzeriaer.

Siden har yderligere to restauranter måttet dreje nøglen om: Domino’s i Glostrup og Herlev. På blot fire måneder er antallet af Domino’s-restauranter således reduceret fra 31 til 22.

Ulækkert: Disse restaurantkæder sjusker mest med hygiejnen

Vi ville gerne have spurgt Domino’s om årsagen til de nye lukninger, hvordan de vil genvinde forbrugernes tillid, og hvilke forventninger de har til 2019.

Men pizzakæden har ikke svaret på Søndagsavisen.dk’s henvendelse.

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.