Guide: Sådan undgår du at købe kopivarer

Producenter af kopivarer bliver stadig mere professionelle, så det kan være svært at genkende en skelne den ægte vare fra en kopivare.

Engang var det luksusvarer som tasker, ure og solbriller, der blev ulovligt kopieret. I dag forfalskes alle typer produkter, også kosmetik, legetøj, madvarer, lægemidler, elektronik, reservedele til biler og så videre.

Er det lovligt at købe kopivarer på nettet?

Tjekliste til shopping-turen

Her er nogle tips til, hvad du kan se efter: 

  1. Er prisen mistænkelig lav?
  2. Er kvaliteten dårlig, f.eks. ujævne sømme i tekstiler og læder?
  3. Lugter varen af lim, plastic eller kemikalier?
  4. Er emballage, tekst og billeder af dårlig kvalitet?
  5. Er salgsstedet usædvanligt i forhold til varens image?

Sådan beskytter du din computer imod hackere

Er prisen usædvanlig?
Spørg dig selv om der er en realistisk prisforskel mellem produktet, du ønsker at købe, og prisen på produktet, som sælges hos originalforhandleren.

Luksusmærker er sjældent på tilbud og slet ikke til dumping-priser. Hvis der reklameres med at varerne er stærkt nedsatte, bør du derfor være på vagt.

Husk også at nogle sælgere af kopivarer lægger sig tæt op ad prisen på originalproduktet for at kamuflere, at produktet ikke er ægte.

Lugt til produktet
Læder skal lugte som læder – ikke som dårlig lim, plastik eller kemikalier. Kopieret kosmetik og parfume kan have en overdreven lugt.

Brevkassen: Så let kan du klage over spam-mails

Mærkning og produkt information
Er produktinformation, emballage eller etiketter fyldt med fejl? Det tyder på, at produktet er en kopi. Producenter af originalprodukter bruger professionelle oversættere.

Tjek originalproducentens hjemmeside
Mange mærkevareproducenter oplyser selv, hvem der forhandler deres originalprodukter. Står butikken på listen over autoriserede forhandlere?

Kilde: jegvaelgeraegte.dk

Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes