Teori bekræftet: Ekstreme rumstråler sladrer om universets tilblivelse

Forskere har udgivet et nyt studie med observationer af et af de mest ekstreme og mystiske astrofysiske fænomener, der findes: Gammaglimt. Det skriver Videnskab.dk.

Gammaglimt har fascineret forskere i årtier. Et enkelt glimt kan være så lysstærkt som alle stjerner i universet tilsammen.

Men da det første videnskabelige studie om gammaglimt udkom i 1973, var der flere spørgsmål end svar.

Der skulle gå yderligere et par årtier, før det lykkedes at opfange den første ’efterglød’ fra et af de langvarige gammaglimt, hvilket gjorde det muligt at fastslå, at de kraftige fænomener finder sted meget, meget langt borte og i galakser, som aktivt danner stjerner.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan skabte forskerne et gammaglimt for første gang

De nye observationer kan kobles med teorier, der gør os klogere på, hvad der forårsager gammaglimtene. Det gør resultaterne så vigtige, at de er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature.

Gammaglimt er gråden fra et nyfødt, sort hul

Når tunge stjerner er ved at dø, kan de danne sorte huller inde i deres centrum, og formentlig dannes gammaglimtene i forbindelse med de såkaldte ’jets’ – på dansk bedst oversat til ’stråler’ – som bliver udsendt i de døende stjerners dødskramper, mens det sorte hul dannes.

En populær talemåde siger derfor, at gammaglimt er gråden fra et nyfødt sort hul.

I det nye studie fremlægger forskerne deres observationer og analyser af gammaglimtet GRB 171205A, et langvarigt gammaglimt, som blev opsnappet af rumsatellitten Swift i 2017. Den dag var Luca Izzo på vagt, som nogen altid skal være, i tilfælde af at teleskopet opfanger et signal.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan dør du i et sort hul

»Der kom en SMS kl. 7 om morgenen, om at teleskopet havde detekteret et signal, og jeg skyndte mig at ringe til VLT (Very Large Telescope, red.) for at få tilladelse til at observere det. Jeg blev så begejstret, at jeg begyndte at tale spansk,« fortæller Luca Izzo, som er ansat som postdoc ved Institut for Astrofysik ved CSIC, Spaniens nationale forskningsråd.

Gammaglimtet udviste tegn på at stamme fra en såkaldt ’kokon’ eller ’puppe’ – et hidtil teoretisk fænomen, der kan opstå i forbindelse med en stjerneeksplosion, og som har været fremlagt siden 2002.

Kan hjælpe med at forstå universets tilblivelse

Det nye studie bekræfter, at universets mest lysstærke fænomener kommer fra kollapset af meget tunge stjerner, sådan som forskerne har troet i efterhånden noget tid, forklarer Enrico Ramirez-Ruiz i en mail til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er der uden om universet?

Han arbejder delvist som Niels Bohr professor på Københavns Universitet og var selv med til at udvikle kokon-teorien.

»Måske kan denne observation give os et tidligt vindue ind til eksplosionen, mens den udviklede sig. Det her er det tætteste, vi er kommet på åstedet, når det kommer til direkte beviser for en tung stjerne,« skriver han.

Luca Izzo supplerer:

»Gammaglimt er vigtige, fordi de er de mest lysende eksplosioner i universet, og fordi studier af deres stråling kan gøre os klogere på rigtig mange ting, heriblandt Big Bang og universets begyndelse. Hvis vi studerer nok af dem, kan de med tiden hjælpe os med at forstå selveste universets evolutionshistorie.«

Andre artikler på Videnskab.dk

Er vi alene i rummet, fordi alle andre civilisationer er uddøde?

Det nye år i rummet: Vi er mest spændte på det første billede af et sort hul

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.