Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Ville du købe anden-sorteringsgrøntsager?

Du kender garanteret begrebet andensortering fra udsalgsvarer på ting som kongeligt porcelæn eller tøj. Det begreb bruges også indenfor madvarer.

Men i modsætning til brugskunst og beklædning, som folk gerne køber i andensortering, så er der meget stor forskel på, hvilke madvarer vi køber med hjem, når de ikke helt har klaret kravene til førstesortering.

Læs også på MY DIALY SPACE: Supermarkedet er indrettet til at lokke dig

Navnet “sorteringsgrøntsag” kan fejlagtigt få dig til at tro, at det er en madvare, der er på vej mod skraldespanden. Men det er ikke rigtigt. De passer bare ikke helt ind i de standarder, der er sat for salg af grønt.

– Forbrugerne tillægger madvarer meget forskellig værdi. Hvis der er udsalg med andensorteringsflødeboller, hvor krymmelet sidder skævt, så valfarter folk gladeligt til butikken. Men er det andensorteringsgrøntsager, så er der nærmest en formodning om, at det er dårligt eller er lige til kompostbunken, siger Mette Gotfredsen, konsulent indenfor fødevareteknologi hos AgroTech ved Teknologisk Institut.

I et projekt under Miljøstyrelsen, er hun nu ved at undersøge, om de frasorterede grøntsager kan bruges i storkøkkener, så de ender i gryderne og ikke i skraldecontainerne.

Sammen stopper vi madspild
MY DAILY SPACE’s nyhedsredaktør, Camilla Falkenberg, har sammen med Selina Juul, Stop Spild af Mad og Coop skrevet Danmarks første magasin om madspild – Sammen stopper vi madspild. Denne artikel er fra magasinet.

Læs også på MY DIALY SPACE: “Stop Spild Af Mad” grundlægger: Madspild skal ikke blive en industri

Sortering sikrer ensartet vareudvalg

Grøntsager, der sorteres fra, fraviger de standarder som frugt- og grøntavlere, forhandlere og grossister er blevet enige om. Standarderne sikrer, at du som forbruger kan regne med, at du får hvad du betaler for.

Alle kategorier indenfor frugt og grønt har branchekoder, der beskriver, hvordan en bestemt vare skal se ud, veje og så videre. Eksempelvis skal et blomkålshoved have en vis størrelse, og det skal være fast. Gulerødder skal have en bestemt længde, diameter og farve.

– Det gør det nemmere, når der er samhandel på tværs af større afstande og landegrænser at have branchekoder. På den måde er du sikker på, at når du bestiller en kasse tomater eller appelsiner, så får du samme antal, størrelse og farve uanset, om de kommer fra Italien eller Spanien, forklarer Mette Gotfredsen.

Andensortering er ikke dårlig kvalitet

Et blomkål, der sælges som andensorteringsgrøntsag, er derfor ikke en dårligere vare, men kan i virkeligheden bare være lidt for lille eller lidt for stort i forhold til de standarder, der er sat for blomkål, der skal sælges i butikkerne.

– Først og fremmest producerer danske grønt- og frugtavlere altid efter at ramme førstesortering. Det er målet for deres produktion, og det er de er rigtig dygtige til gennem hele kæden fra udviklingen af frø til plantning, overvågning og høst, forklarer Mette Gotfredsen.

Men det er ikke alle ting, de danske avlere kan gardere sig imod.

– Vi har at gøre med organisk materiale, der bliver udsat for forhold, vi ikke kan styre, såsom meget regn eller varme. Derfor står frugt- og grøntavlerne nogle gange med varer, der falder uden for standarderne. I samhandelsaftalerne med detailhandelen aftales mængder og størrelser. Hvis blomkålshovederne er for store, så vejer de mere, end de aftalte antal tons. Dermed er der risiko for, at detailhandlen ikke vil aftage dem, og de derfor risikerer kun at kunne sælges som andensorteringsgrøntsager, siger Mette Gotfredsen.

Frasorteringer skal have bedre navne

– Lidt groft sagt høster man på to måder; I bulk, det bruger man eksempelvis til porrer og gulerødder, hvor man høster en halv eller en hel mark. Alternativt stykvis høst, hvor der er folk i marken, der høster hver enkelt grøntsag, som eksempelvis ved blomkål eller bladselleri. Uanset metoden, koster høstarbejdet dog det samme, uanset om grøntsagen lever op til førstesortering eller ej, forklarer Mette Gotfredsen.

Derfor er det også ærgerligt, at frasorterede grøntsager bliver valgt fra. Mette Gotfredsen mener, at det vi kalder varerne har stor betydning for, hvordan forbrugerne opfatter dem.

– Små blomkål er også sorteret fra, men kan sælges under navnet “portionsblomkål” til restauranter, hoteller, eller til singler. Her udnytter man, at de har den lille størrelse, så der lige er nok til en person. Det handler om, hvordan man navngiver grøntsagerne. I stedet for at kalde det andensortering eller frasortering, bruges specialnavnene og grøntsagerne præsenteres som delikatesser. Ellers tror forbrugerne, at det er varer af dårlig kvalitet, forklarer Mette Gotfredsen.

Storkøkkener kan godt bruge skæve varer

Selvom nogle andensorteringsgrøntsager får nyt liv i delikatesser og specialiteter, er der stadig behov for at afsætte de skæve grøntsager på andre måder for at mindske madspild så meget som overhovedet muligt.

Teknologisk Institut har tidligere undersøgt mulighederne for at afsætte disse varer gennem storkøkkener. Mette Gotfredsen var én af specialisterne bag undersøgelsen, og storkøkkenerne er interessante, fordi de har en produktion, som gør dem i stand til at anvende frasorterede varer.

– Storkøkkener har fagligt uddannet personale, der har ekspertisen i at tænke kreativt, sammensætte en menu og håndtere råvarer, der måske skiller sig lidt ud fra det, man normalt ville købe. Når du alligevel skal lave salat til 300 mennesker, så gør det ikke så meget, at salathovedet er lidt for stort, siger Mette Gotfredsen.

– Vi arbejder fortsat på at finde ud af, om samhandlen mellem frugt- og grøntavlerne og storkøkkenerne kan øges. Vores hypotese er, at storkøkkenerne er bedre til at aftage de varer, som kan variere fra standarden, uddyber hun.

Ved at bringe parterne sammen, vil Mette Gotfredsen undersøge, om der kan skabes et fælles sprog om, hvad kvalitet er. Det kan nedbryde fordomme omkring varer, der ligger udenfor normen, så samhandlen øges og madspildet reduceres.

– Frugt- og grøntavlerne producerer som udgangspunkt førstesorteringsvarer. Det gør, at der ikke er nogen leveringsgaranti på andensorteringsvarer, for du kan jo ikke ringe og sige, at du gerne vil have ti kilo løse blomkålshoveder leveret om 14 dage. Men vi vil gerne skabe muligheden for, at frugt- og grøntavleren kan få en platform eller et forum hvor de kan tage kontakt til storkøkkenerne og udbyde de varer, som på grund af vejr og vækst, falder uden for norm. I fællesskab kan vi således reducere madspild, slutter Mette Gotfredsen.

Stop Spild af Mad og Coop har skrevet Danmarks første magasin om madspild – artiklen stammer derfra.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes