Brevkassen: Dette skal du være opmærksom på, når du handler på et dealsite

Kære Camilla
I år har jeg besluttet mig for at købe gaver til mine børn på nettet for at spare både penge, men bestemt også tid. Jeg har fundet en gave på et dealsite, der har et supertilbud på netop den hue, som min 12-årige søn ønsker sig.

Men jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gøre, hvis nu den er alt for lille eller stor. Hvem har ansvaret, og hvem henvender jeg mig til, hvis jeg skal returnere mine varer?

Mvh.
Birgit

Brevkassen: Dealportal gik konkurs – kan jeg stadig bruge mit værdibevis?

Kære Birgit
Når man køber gaver på nettet, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor lang tid fortrydelsesretten/bytteretten gælder.

I langt de fleste tilfælde skal man nemlig give besked om en fortrydelse (eller ønske om ombytning til f.eks. anden størrelse) til webshoppen inden for 14 dage, efter at man har modtaget varen.

Ofte kan man dog lave en særlig aftale med webshoppen, hvis man kontakter dem inden købet og forklarer, at der er tale om en julegave.

Husk at få en skriftlig bekræftelse på aftalen. Når det er et dealsite, som optræder som mellemled mellem dig og forhandleren, bør man være ekstra opmærksom og kigge grundigt efter, hvad der står om ansvaret.

Dealsites kan nemlig sagtens skrive sig ud af et ansvar, hvis bare det er tydeligt. I så fald ville du skulle henvende dig direkte til forhandleren, hvis du skal f.eks. klage eller returnere.

Mvh.
Camilla

Brevkassen: Købte dealtilbud til lukket café – hvad kan jeg stille op?

Fakta
Svaret er givet af Camilla Engel Post, der er chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, der arbejder for tillidsfuld e-handel mellem kunder og erhvervsdrivende. Camilla har arbejdet med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

Brevkassesvaret blev bragt første gang d. 19/12 2017.

Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes