Parøkonomi: Dine, mine og vores penge – sådan undgår du fælderne

”Du har brugt hele vores opsparing!”

Kommentaren falder i begyndelsen af Hella Joofs seneste film ”Happy Ending” om det velhavende ægtepar Helle og Peter, som har vidt forskellig tilgang til, hvordan de skal nyde deres otium, da arbejdsnarkomanen Peter går på pension. 113 kr. er, hvad der står tilbage på kontoen, får Helle at vide i banken – og så vil Peter ovenikøbet skilles.

Ovennævnte er et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, hvis den ene part i ægteskabet får lov at køre økonomisk sololøb. Det ville dog næppe gå i dag, hvor de økonomiske beslutninger i langt højere grad træffes i fællesskab.

Familien som en lille virksomhed, hvor alle indtægter og udgifter klares via en fælles pulje, er stadig den foretrukne model i de fleste parforhold, når først vi rykker under samme tag. Men især blandt yngre par vælger mange at have en helt eller delvist opdelt økonomi med private konti, viser en YouGov-undersøgelse for Bolius blandt samlevende danskere.

Her svarer 54 procent, at de har fuldstændig fællesøkonomi. Lidt mere end hver fjerde (28 procent) svarer, at de ud over en fælles konto til mad, bolig og eventuelle børn også har private konti. Hver sjette svarer, at de har fuldstændig opdelt økonomi uden fælles konti.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Førstegangskøbere i tre årtier: Sådan var vores økonomi

Tendensen mod en mere opdelt økonomi er noget, forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen genkender fra Nordeas egne undersøgelser om samme emne fra 2010 og 2017.

– Tidligere var det sådan, at jo længere man havde boet sammen, jo mere sammenblandet blev økonomien. Ofte med én fælles konto til alle indtægter og udgifter. I dag ser vi i stigende grad en opdelt økonomi. Selvom man er en familie, har man separate konti og samler så fælles udgifter på en budgetkonto, som man er fælles om at finansiere, forklarer hun.

Ann Lehmann Erichsen ser det som en positiv udvikling, at økonomien inden for den enkelte husstand bliver mere opdelt. Det fordeler ansvaret for de fælles udgifter som boliglån, børnetøj og mad mere ligeligt.

– Har man indrettet sig med private konti og en fælles budgetkonto, er begge parter tvunget til at forholde sig til udgifterne på budgetkontoen. Det giver bedre økonomisk indsigt i det lille firma, som en husstand udgør, og en bedre magtbalance i parforholdet, siger hun.

Samtaleøkonomi vinder frem
En mere opdelt økonomi er altså ikke udtryk for større grad af økonomisk sololøb. Tværtimod tyder Bolius’ undersøgelse på, at der i høj grad er konsensus omkring forbruget i de enkelte husstande.

Mere end halvdelen af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de altid vender det med partneren, hvis de bruger mere end 1.000 kr. for fælles penge. En fjerdedel svarer, at de gerne vil have, at partneren vender indkøb, allerede når beløbet overstiger 500 kr.

– Danskerne har i høj grad samtaleøkonomi, hvor man taler om, hvordan man bruger pengene. Og det ser ud til at gælde både i forhold til de enkelte indkøb, og når man skal have afklaret, om der er råd til en ny bil, eller at den ene part går ned i tid på jobbet, siger Ann Lehmann Erichsen.

Og selvom det af nogle opfattes uromantisk, så er åbenhed om økonomi afgørende, når man lever sammen, uanset om man er gift eller bare bor sammen, understreger formanden for Danske Familieadvokater, Anne Broksø.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Se huspriserne i din kommune de sidste 20 år

– Man kan godt vælge at have hver sin økonomi, så længe man bor hver for sig. Men om man vil det eller ej, så bliver man en del af hinandens økonomi, når man har haft fælles adresse i en længere periode, siger advokaten.

Derfor opfordrer hun til, at man som par får snakket sig frem til nogle fælles retningslinjer, når man begynder at tage tilløb til at flytte sammen.

– Få svesken på disken. Involvér hinanden i jeres økonomiske situation, og bliv enige om tilgangen til økonomi. Faktum er, at omkring halvdelen af alle ægteskaber ender med skilsmisse, og så er det en fordel at have styr på dit, mit og vores, siger Anne Broksø.

Men det kan være lettere sagt end gjort. 7 ud af 10 svarer godt nok, at de aldrig skændes om økonomi med partneren. Men især blandt par, som ikke er gift, og i de helt unge familier svarer deltagerne i undersøgelsen, at overforbrug og køb af unødvendige ting er anledning til skænderier. Måske netop fordi der er nogle fælles spilleregler, som stadig er under udvikling på det stadium i parforholdet.

Undgå fælderne
Uanset om man er gift eller ugift er der nogle områder, advokat Anne Broksø anbefaler at forholde sig til.

– En klassiker er, at man som ugift lader den ene stå for de store investeringer som bolig og bil, mens den anden står for driften i form af løbende udgifter til mad og tøj. I det scenarie vil man stå med en meget ulige fordeling, hvis man går fra hinanden, fordi bil og bolig tilfalder den person, som står på skødet, siger hun.

7 ud af 10 svarer da også, at de begge står som ejer eller lejer af boligen. Det er et parameter, som især gavner kvinderne, understreger forbruger­økonom Ann Lehmann Erichsen.

– Selvom vi køber boligen for at bo i den og skabe et hjem, så er det i de fleste tilfælde også en investering, der på sigt giver en værdistigning, som kvinderne får del i ved at stå på skødet. Det er en fordel, fordi kvinder ellers ikke er så aktive, når det kommer til investeringer, siger Ann Lehmann Erichsen.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Boligfinansiering: Beregn, hvad en ny bolig vil koste om måneden

I undersøgelsen svarer halvdelen, at begge holder lige meget styr på økonomien, og kun hver 10. overlader styringen til partneren. Når det kommer til omlægning af lån er der dog en overvægt af mænd, som tager sig af at undersøge, om det kan betale sig.

Men et giftermål betyder ikke, at alt er fryd og gammen, når boet pludselig skal deles i to, påpeger advokaten. Selvom man ikke hæfter for sin partners personlige gæld, får det indflydelse på en bodeling, fordi gælden modregnes, inden overskuddet deles.

– Derfor bør man som gift have indsigt i partnerens økonomi. Også selvom man har valgt at have private konti, siger Anne Broksø.

Indblik: Sådan organiserer to forskellige par deres økonomi

Foto: Camilla Stephan

Peter Haase, 39 år, bor sammen med Anna Maria Raastad, 36 år. Begge er farmaceuter. Parret har en datter på 3 år, og en lillebror eller -søster er på vej. Familien købte i sommeren 2018 et parcelhus på 156 m2 i Fredensborg.

Anna Maria og Peter har delvis separat økonomi.

Foto: Andreas Bang Kirkegaard

Carsten Wang, 45 år, it-tekniker, gift med Gitte Wang, 41 år, social- og sundhedshjælper. Parret har to drenge på 10 og 12 år. Familien har siden 2007 boet i hus fra 1965 på 145 m2 i Malling ved Aarhus.

Gitte og Carsten har fællesøkonomi.

Hvordan administrerer I jeres økonomi?

Anna Maria og Peter

Vi tjener cirka det samme, så vi har ikke haft behov for en ulige fordeling, hvor den ene betaler mere til fællesudgifterne.

Vi overfører begge omkring 30 procent til en fælleskonto, der dækker faste udgifter. Resten administrerer vi selv, men deles om store udgifter til rejser og større udskrivninger som fx en ny vaskemaskine.

Vi synes, det er sjovt og vigtigt at have et økonomisk overblik over, hvad vi bruger vores penge til, så det ville være underligt bare at dele pengene i en fælleskasse, hvor vi kunne risikere at miste overblikket.

Carsten og Gitte

Vi har separate konti, hvor vores lommepenge står på, men 70-80 procent af vores indtægter bliver overført til fælleskontoen. Sådan har det været, lige siden vi flyttede sammen.

Det skete ret hurtigt, og ja, man kan måske sige, at man giver slip på noget frihed ved at have fællesøkonomi, men jeg synes altså, at det er fair nok at være fælles om udgifterne. Når man flytter sammen, så skaber man jo en økonomi sammen, hvor man skal være sammen om at betale husleje og lån og så videre.

Hvorfor har I valgt den model?

Anna Maria og Peter

Vi er begge gode til at spare op, og tænker nogenlunde ens om økonomi. At vi deler det op skyldes delvist, at Peter har dyre hobbyer som jagt, dykning og en motorcykel. Det ville ikke være fair, at bruge fælles penge på at rejse alene på dykkerferie. Anna Maria har sine interesser, som hun godt kan lide at bruge penge på. Indretningsting og tøj for eksempel. Vi er begge opdraget til selv at tage ansvar for, hvordan pengene bruges.

Carsten og Gitte

Vi har valgt den her model, fordi langt størstedelen af vores indtægter går til fælles udgifter. Boliglån, bil, forsikringer og så videre.

Men vi holder også af at bruge penge hver for sig på forskellige måder. Derfor fungerer det stadig for os at have hver sin konto.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS:: Sådan forlænger du dit afdragsfrie lån

Hvem styrer de store beslutninger omkring boligøkonomi?

Anna Maria og Peter

Det er Peter, som står for det store overblik. Peter kan godt lide overblikket i Excel-arket, som giver mulighed for at finde unødvendige udgifter. Det giver også mulighed for at holde øje med om udgifterne overstiger indtægterne.

Peter forklarer, at han nok har haft lidt svært ved at give slip på overblikket, efter at parret flyttede sammen, så det har været helt naturligt at fortsætte med den rolle.

Carsten og Gitte

Carsten holder styr på større ting i vores økonomi såsom boligøkonomi, omlægning af lån og valg af forsikringer.

Hver måned, når PBS-oversigten kommer, printer Carsten den ud og lægger den i en mappe. Alle poster bliver gennemgået hver eneste måned for at se, om der er nogle priser, som er steget.

Benzinforbruget varierer, så her bliver den seneste måneds benzinregninger nøje ført ind, og Excel-arket er lavet sådan, at månedsgennemsnittet bliver regnet ud.

Hvad køber I typisk uden at inddrage partneren?

Anna Maria og Peter

Vi køber faktisk det meste hver for sig, men gode middage, ferier og istandsættelse af huset betaler vi sammen.

Hobbyting ville vi aldrig bruge fælleskassens penge på, og hvis Peter kaster sig ud i investeringer, er det også for egne penge, så han kun har sig selv at stå til ansvar overfor, hvis pengene bliver tabt.

Carsten og Gitte

Gitte kan godt lide at købe tøj og sko og tage ud med veninderne.

Carsten foretrækker at bruge sine penge på gadgets, elektronik, it og den slags.

Carsten synes, det er sjovt selv at samle computere til sine drenge, som de spiller spil på. Det kan også være biografture eller småting til huset, der bliver købt for egne penge.

Har I skændtes om økonomi?

Anna Maria og Peter

Når vi rejser på ferie diskuterer vi ofte, hvor vi skal bo. Anne Maria vil gerne bo lidt mere lækkert, mens Peter gerne vil holde omkostningerne nede.

Da vi skulle købe hus, tog det noget tid at blive enige om, hvorvidt det skulle være et nyt stort hus, som krævede to indtægter, eller om det skulle være et hus, hvor vi kunne nøjes med én indtægt. Vi endte med at vælge det sidste.

Carsten og Gitte

Vi kan godt diskutere og være uenige om, hvordan vi skal bruge vores penge. Gitte vil for eksempel gerne rejse meget og helst hver sommer. Vi rejser ofte på ferie til Tyskland eller på charterferie i Europa.

Carsten synes hellere pengene skal bruges på at vedligeholde huset, fordi det er et lidt ældre hus. For eksempel skal vi bruge penge på at skifte døre og vinduer, og vi er ikke færdige endnu.

Men selvom Carsten står for det økonomiske overblik, er det ofte Gitte, som får det sidste ord i den slags diskussioner.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS:: Omlægning af dit realkreditlån

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.