Brevkassen: Shop nægter at have modtaget returpakke – hvad kan jeg stille op?

Kære Camilla
Jeg har sendt noget skiudstyr retur, da jeg fortrød mit køb. Jeg gjorde webshoppen opmærksom på, at jeg ville returnere det, og gik derefter på posthuset.

Her to uger efter har jeg stadig ikke havde fået mine penge retur, og derfor kontaktede jeg webshoppen. De siger, de ikke har modtaget udstyret. Hvad gør jeg? Det er lidt påstand mod påstand.

Hilsen
Stine

Brevkassen: Fik en ekstra pakke – er det mit ansvar at sende den retur?

Kære Stine
Når man sender en vare retur til en webshop, er det en god idé at sende den som pakke. Det er nemlig ens eget ansvar, at pakken kommer tilbage til webshoppen i god behold.

Hvis du sender som pakke, får du både en kvittering for, at du har sendt pakken, og samtidig en forsikring som dækker, hvis der sker noget med pakken undervejs, eller hvis den bliver væk.

Hvis du har sendt skiudstyret retur som pakke, skulle du gerne kunne se, hvor langt den er via Track & Trace-nummeret. Du kan også kontakte postvæsnet og få dem til at hjælpe dig. Hvis pakken er blevet væk, og ikke bare er forsinket, kan de udbetale erstatning til dig.

Hvis du ikke har sendt skiudstyret retur som pakke, og den ikke dukker op hos webshoppen, har du højst sandsynligt tabt pengene. Webshoppen er nemlig ikke forpligtet til at give dig pengene tilbage, og når pakken ikke er forsikret, kan du heller ikke kræve beløbet udbetalt fra postvæsnet.

Venlig hilsen
Camilla

Stor guide: Sådan undgår du kortsvindel

Fakta
Svaret er givet af Camilla Engel Post, der chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, der arbejder for tillidsfuld e-handel mellem kunder og erhvervsdrivende. Camilla har arbejdet med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

Brevkassesvaret blev bragt første gang d. 18/3 2017.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.