Test: Livsfarlige mobilopladere solgt i danske butikker

Selv CE-mærkede mobilopladere købt i velrenommerede elektronikbutikker og supermarkeder kan være livsfarlige.

DR’s “Kontant” kunne i aftes berette på baggrund af stikprøver, at der rundtomkring i de danske stikkontakter sidder mobilopladere, der i værste fald kan bryde i brand.

Kemi i mad og emballage: Det skal du holde dig fra

11 uoriginale opladere købt i tilfældige danske butikker og webshopper blev testet for risiko for kortslutning og for deres brandhæmmende egenskaber.

Alle de testede opladere er CE-mærkede, men 9 af de 11 burde ikke være det, da de ikke lever op til sikkerheds- og mærkningskravene, skriver dr.dk.

Fem opladere er decideret farlige, da de kan give stød eller bryde i brand.

Test af cykellygter: 19 dumper, og flere er trukket tilbage

Blandt de farlige opladere er Hama Apple Charger købt i Power og en no brand-oplader købt i Kvickly, som nu har fjernet opladeren fra sine butikker. Desuden har producenten Leki A/S tilbagekaldt opladeren, der bl.a. også er blevet solgt i Silvan, Davidsen og Bog & idé. Hvis du har købt produktet, kan du aflevere det på købsstedet og få pengene retur.

Power vil “straks tage fat i leverandøren og giver rapporten videre til dem, således der kan blive rettet op”.

Sikkerhedsstyrelsen har fundet 350 forskellige mobilopladere på markedet og vurderer, at op mod 150 af dem kan være farlige for forbrugerne, skriver dr.dk.

Du kan se alle de testede opladere på dr.dk.

CE-mærkning

CE-mærkningen beviser, at et produkt er blevet vurderet og opfylder EU’s bestemmelser om sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Mærkningen gælder for produkter, der fremstilles både i og uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og som skal markedsføres i EØS.

Kilde: europa.eu

Test: Vådservietter til babyer indeholder uønsket kemi og parfume

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.