Bionedbrydelige plasticposer kan stadig bruges efter tre år i jorden

Den såkaldt bionedbrydelige pose har flydt rundt under havoverfladen i over tre år – og kan stadig bruges til varer.

Den såkaldt bionedbrydelige pose har flydt rundt under havoverfladen i over tre år – og kan stadig bruges til varer.

Bionedbrydelige plasticposer er ikke mere nedbrydelige end almindeligt plastic i naturen, viser et nyt britisk studie.

Det skriver Videnskab.dk.

»De har på en god måde eftervist det, vi godt ved: At plastic er meget komplekst, og at ingen typer plastic bliver nedbrudt i alle miljøer,« siger Kristian Syberg, der er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet.

Han er ikke en del af det nye studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Environmental Science and Technology, men har læst og vurderet det for Videnskab.dk.

To britiske forskere fra University of Plymouth har undersøgt, hvordan fem forskellige typer plasticposer bliver nedbrudt i forskellige naturmiljøer i løbet af tre år.

De testede en polyethylen-plasticpose (en almindelig plasticpose), to oxo-bionedbrydelige plasticposer, en bionedbrydelig plasticpose og en kompostérbar plasticpose.

Og her var de bionedbrydelige plasticposer stadig i så god form efter tre år enten begravet i jorden eller under havets overflade, at de stadig kunne bruges til at bære supermarkedsvarer som bananer og cornflakes.

Kun den kompostérbare pose holdt ikke i havet hele perioden – den blev nedbrudt efter cirka tre måneder. Den eksisterede dog stadig efter tre år i jorden, men den kunne ikke bære madvarer.

Efter ni måneder i fri luft var alle poserne revet i stykker.

Men det betyder ikke, at de er nedbrudt på en måde, så de ikke er en risiko for miljø og mennesker. For selvom de er forsvundet, er de ikke nødvendigvis nedbrudt.

»Selvom den komposterbare blev nedbrudt i havet, og de alle blev fragmenteret i fri luft, så kan man ikke sige, at de er nedbrudt, bare fordi de er forsvundet. Vi kan ikke styre, hvad der sker med dem i naturen,« fortæller Kristian Syberg.

»Når plastic nedbrydes, går det i stykker og bliver til mikroplast, som så bliver til endnu mindre nanoplast-partikler. Men hvornår er partiklen så lille, at den ikke udgør en risiko for havmiljøet? Det skal vi forske mere i,« siger han til Videnskab.dk.

Man skal derfor være kritisk overfor ‘genanvendelses’-mærkaterne, som bioposerne ofte markedsføres med.

For selvom der kan være fordele ved at vælge en biopose, som ikke er produceret af fossilt materiale som olie, men i stedet af planter, så er vi langt fra en løsning, hvor plastic er noget, du kan smide i naturen på samme måde som et æbleskrog.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Biolog: Disse myter om plastic i havet skal dø

Plastic i havet ender på bunden af Arktis

Mikroplast: 10 ting, du bør undgå for at redde havene

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.