Forsker: Nej, meningsmålinger skal ikke forbydes

Ifølge en Voxmeter-undersøgelse fra 2015 mente over halvdelen af de adspurgte, at der var for mange meningsmålinger i medierne under valgkampen. Det skriver Videnskab.dk

Hver femte var positivt indstillede over for et forbud. 1.020 danskere over 18 år deltog i meningsmålingen om meningsmålinger. Ville det ikke være bedre bare at forbyde de udskældte målinger?

Nej, mener professor mso Jørn Sønderholm, der er leder af Centre for Philosophy and Public Policy på Aalborg Universitet.

I en ny videnskabelig artikel har han lavet en analyse af de mest brugte argumenter imod meningsmålinger.

Truer meningsmålinger valgdeltagelsen?
Et af de klassiske argumenter mod meningsmålinger er, at de truer valgdeltagelsen. Hvorfor skulle man for eksempel stemme på dem, der er håbløst bagud eller dem, som vinder alligevel?

Jørn Sønderholm mener ikke, at høj valgdeltagelse nødvendigvis er et demokratisk ideal.

»Men selv hvis man køber præmissen, holder argumentet ikke, for der er ikke stærk empirisk evidens for, at offentliggørelsen af meningsmålinger faktisk mindsker valgdeltagelsen. Der er faktisk noget, der tyder på, at de kan øge deltagelsen,« siger Jørn Sønderholm.

»Bare det, at man bliver ringet op en aften og bedt om at tage stilling til, hvad man har tænkt sig at stemme, kan faktisk være med til at øge interessen. Man kan også forestille sig, at en meningsmåling viser, at mit yndlingsparti er lige på vippen til at komme ind, og så bliver jeg ansporet til at gå ned og stemme.«

Læs mere på Videnskab.dk: Fake News er en del af valgkampen – sådan undgår du at blive snydt

Gør meningsmålinger os taktiske?
Eksempel: Du vil egentlig helst stemme på Venstre. Men du kan se, at de ikke har en chance for at komme til magten, hvis ikke Det Konservative Folkeparti får stemmer nok til at hjælpe dem derhen. Du ender med at sætte dit kryds hos liste C ud fra taktiske overvejelser fremfor reel politisk enighed.

»Argumentet bygger på en præmis om, at der er noget moralsk forkert ved at stemme taktisk,« lægger Jørn Sønderholm ud.

I hans optik er den gode vælger politisk engageret, har brugt energi på at tilegne sig viden om forskellige emner og kandidater og har taget stilling til, hvilken politik hun foretrækker. Ifølge Jørn Sønderholm er det svært at se, hvordan den taktiske stemmeafgivelse er uforenelig med de principper.

Læs mere på Videnskab.dk: #HvordanVedDuDet? Det vigtigste spørgsmål, du kan stille dig selv i valgkampen

Har meningsmålinger for mange fejl?
Selv hvis meningsmålinger kan være misvisende, er det ikke det samme som at sige, at vi skal lovgive imod dem, mener Jørn Sønderholm.

»Hvis vi tager det for troende, så er der en lang række andre ting, der også skal lovgives imod,« siger han.

Læs mere på Videnskab.dk: Sandt eller falsk: Beton skader klimaet, så vi skal bygge et træ i stedet

Jørn Sønderholm nævner politiske valgløfter, som man må se langt efter på den anden side af valgdagen, misvisende indhold på sociale medier, dårligt underbyggede påstande i dagspressen mv.

»Alle verdens medier dækkede det, da den amerikanske udenrigsminister i 2003 stillede sig frem i FN og sagde, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Hvis vi skal forbyde meningsmålinger, bare fordi de er potentielt misvisende, er der også eksempler på en lang række andre informationer, vi skal lovgive imod,« konkluderer den danske professor.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Historikere: Nej, Rasmus Paludan er ikke nazist

Flygtningedebatten fylder klart mest på Facebook

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.