Forskernes råd: Sådan bliver videnskab en fast del af dansk politik

Politikerne skal klædes bedre på til at kunne træffe beslutninger på et evidensinformeret grundlag, mener forskere.

Politikerne skal klædes bedre på til at kunne træffe beslutninger på et evidensinformeret grundlag, mener forskere.

Uanset om du er til følelser, fakta eller begge dele, er du næppe uenig i, at politikere har gavn af at vide, hvad forskningen viser, før de træffer beslutninger.

David Budtz Pedersen – professor mso på Aalborg Universitet og leder af et igangværende forskningsprojekt om videnskabelig rådgivning af politikere – har et forslag til, hvordan det kommer til at lykkedes. Det skriver Videnskab.dk

»Vores forskning peger på, at det er helt afgørende for politikeres evne til at acceptere ny viden, at evidens bliver formidlet på måder, som gør, at politikerne kan acceptere evidensen, uden at de skal afstå fra deres værdier og holdninger,« siger David Budtz Pedersen, som står i spidsen for forskningsprogrammet ‘Science Advice in Denmark and the Nordic Countries’.

Der er brug for en evidenskultur
Danske ministerier har mindre fokus på systematisk at inddrage forskningsbaseret viden, når de udvikler politik, end Storbritannien, Finland, Holland og Europa-Kommissionen, viste en undersøgelse fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) i 2016.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor er politikere immune over for fakta

Først og fremmest er der brug for ændringer i det politiske system, siger både David Budtz Pedersen og professor emeritus Jens Oddershede, der er formand for DFIR og førsteforfatter på rapporten.

De giver fire tips til, hvordan systemet kan laves som, så forskning får en fast plads i politikernes beslutningsproces:

  1. Send embedsmænd på kursus. De ansatte i ministerierne er i øjeblikket ikke valgt på baggrund af deres faglige viden, siger Jens Oddershede.
  2. Stil krav til ministerierne. Ministerierne bør have en strategi for, hvordan de indsamler viden, mener David Budtz Pedersen.
  3. Hent inspiration i EU. Når EU-kommissionen fremlægger lovforslag, bliver kommissærerne rådgivet af uafhængige forskere fra europæiske videnskabelige selskaber.
  4. Gendan sektorforskningen. I 2006 fusionerede den daværende regering de fleste sektorforskningsinstitutioner med universiteterne. Men universitetsforskerne har ikke samme forståelse for politikernes arbejde, vurderer David Budtz Pedersen.

Læs mere på Videnskab.dk: #HvordanVedDuDet? Det vigtigste spørgsmål, du kan stille dig selv under valgkampen

Forskere mangler viden om politisk arbejde
Hvis forskere skal gøre sig forhåbninger om, at politikere skal tage højde for deres resultater, er de nødt til at forstå de vilkår, politikerne arbejder under, pointerer David Budtz,

»Forskere, for eksempel klimaforskere, mangler ofte forståelse for økonomi, beslutningsprocesser, politiske værdier og den politiske tidshorisont (hvor hurtigt man kan få vedtaget noget for eksempel, red.),« siger han til Videnskab.dk og fortsætter:

»De har stærke forskningskompetencer, men har svært ved at sætte deres viden ind i en kontekst, som giver mening for politikerne.«

I lande, som stadig har sektorforskning, fungerer forskerne som en slags vidensmæglere.

»De sætter sig ind i konteksten for den beslutning, politikerne skal træffe: Hvad er tidshorisonten, økonomien, og hvilke politiske værdier er på spil? Så laver de en analyse af, hvad man kan få integreret af forskningsbaseret viden indenfor de rammer, der er,« siger David Budtz.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvad i alverden kan man bruge kvalitativ forskning til?

Forskningsfrihed: Danmark får bundplacering i EU

Ny undersøgelse giver bud på, hvorfor vaccinemodstandere tror, de er bedre end eksperter

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.