Forskere: Derfor vil ny teknologi næppe løse klimaproblemerne

Modsat hvad man skulle tro, når politikere taler, har vi faktisk den teknologi, vi skal bruge for at bekæmpe klimaproblemer.

Modsat hvad man skulle tro, når politikere taler, har vi faktisk den teknologi, vi skal bruge for at bekæmpe klimaproblemer.

Hvis vi virkelig vil bremse den globale opvarmning og løse problemer, der følger med for mennesker, dyr og samfund, skal vi opfinde ny teknologi.

Sådan lyder det fra flere politikere over hele verden, også i den danske valgkamp.

Men når det kommer til at finde løsninger i det høje tempo, som klimaforandringerne kræver ifølge FN’s klimapanel IPCC, skal politikerne passe meget på med at sætte deres lid til bare at smide penge efter opfindelsen af ny teknologi. Det fortæller flere danske forskere til Videnskab.dk

Faktisk er problemet slet ikke, at vi mangler teknologi til for eksempel at skabe grønne brændstoffer til biler, fly og tog.

Læs mere på Videnskab.dk: FN’s klimapanel: Vi er nødt til at trække CO2 ud af luften for at redde klimaet

5 grunde til, at ny teknologi ikke er nøglen
Danske forskere lister på Videnskab.dk tilsammen fem punkter op, som gør det usandsynligt eller endda overflødigt, at ny teknologi i sig selv redder verden fra konsekvenserne af især drivhusgassen CO2.

  1. Fossile brændstoffer er så billige, at ingen eksisterende eller ny teknologi vil have en chance for at slå dem af pinden, så længe markedskræfterne afgør deres udbredelse. Hvis grønne brændstoffer eller anden ny teknologi skal vinde frem, kræver det massiv støtte fra det offentlige.
  2. Vi har allerede opfundet al den teknologi, der skal bruges til at gøre Danmark CO2-neutralt i 2050. Nu handler det om at få den udbredt.
  3. Det tager mange år at udvikle ny teknologi, og der er mange facetter, der skal spille sammen, før en teknologi bliver udbredt. Det viser erfaringerne fra blandt andet eventyret med vindmøller.
  4. Vi er tit meget langsomme til at tage imod ny teknologi og bruge den i vores hverdag.
  5. Ny teknologi gør tit, at vi kan spare på energien, men til gengæld øger den også forbruget. På den måde har den ofte gavnet klimaet mindre, end man skulle tro.

»Hvis man ser på historien, er det lidt ’risky business’ bare at satse på, at der kommer ny teknologi og redder os alle sammen i morgen,« sammenfatter Louise Karlskov Skyggebjerg, teknologihistoriker ved Danmarks Tekniske Universitet, over for Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi

Så meget støtte får kul, olie og naturgas
Gennem de seneste 30 år har vi fået smartere mobiltelefoner, mere energivenlige køleskabe, lavenergi-huse og meget anden teknologi, som på papiret har gjort meget lettere for os at forbruge mindre energi.

Men vidste du, at Danmarks samlede energiforbrug siden 1990 er faldet med mindre end seks procent?

Det kan selvfølgelig være nærmest ligegyldigt, hvor meget energi vi bruger, hvis al strøm er grøn, for på den måde udleder man ingen CO2, når den bliver lavet.

Men så er vi tilbage ved start: Det kræver støtte, tilskud eller afgifter at udkonkurrere kul, olie og naturgas.

Hvis du synes, det virker forkert, at nye teknologier skal have særlig statsstøtte, kan man have denne oplysning, leveret af professor Jens Friis Lund, Sektion for Global Udvikling på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, med i baghovedet:

Kul, olie og naturgas kan i dag ifølge et arbejdspapir fra Den Internationale Valutafond siges at blive støttet med næsten 40 billioner kroner om året.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Er elbiler bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler?

Er der flere stjerner i universet end sandkorn på Jordens strande?

Professor: Dit forbrug kan være med til at redde verden?

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.