Undersøgelse: Her er hovedstadens tryggeste bydel

Trygheden stiger og kriminaliteten falder. Det er budskabet fra Københavns Kommune, der har gennemført sin Tryghedsundersøgelse 2019.

Mens der i sidste års tryghedsundersøgelse var 12 procent af københavnerne, der følte sig utrygge i deres nabolag, er tallet i år faldet til ni procent, fortæller kommunen i en pressemeddelelse.

Læs også på minby.dk: Farvel, Christiansborg: TV-ekspert må forlade Folketinget

Trygheden er steget i 11 af kommunens 13 bydele. Mest markant i Bispebjerg, hvor antallet af utrygge borgere er faldet fra 28 procent i 2018 til 17 procent i år. Og på Ydre Nørrebro er andelen af utrygge borgere faldet fra 23 procent i fjor til 17 procent i 2019.

Derudover er antallet af anmeldelser til politiet per 1000 indbyggere faldet til 60,1 i 2018, mens det i 2013 var 89,2.

»Det glæder mig meget, at københavnerne bliver udsat for mindre kriminalitet, og at de generelt føler sig trygge når de færdes i byen. Men der er stadig bydele, der er udsatte. Derfor arbejder vi fortsat målrettet for at styrke trygheden i vores by i tæt samarbejde med gode lokale kræfter og Københavns Politi. Alle skal føle sig trygge i København,« udtaler Københavns overborgmester i pressemeddelelsen.

Læs også på minby.dk: Badesikkerhed: Her er de ni steder i havnen, du kan bade

Massiv bandeindsats
Også i aften- og nattetimerne er trygheden steget. I år oplever 17 procent af københavnerne utryghed, mens tallet i 2018 var 20 procent.

Københavns Kommune konkluderer, at årsagerne til den større tryghed måske skal findes i Københavns Politis massive indsats over for de bandeuroligheder, der især i 2017 og starten af 2018 påvirkede københavnerne i flere bydele.

Læs også på minby.dk: Astrid har slået 36 år gammel løberekord

Samtidig har kommunen sat ind for at forebygge uro og tilgang til bander med målrettet opsøgende arbejde blandt børn og unge i risikogruppen samt arbejdet med lokale løft af trygheden blandt andet via bedre belysning, opsætning af kameraer, beskæring af buske og fartdæmpning af trafik.

Der er også gennemført kampagner mod indbrud og lommetyveri – sidstnævnte er den klart hyppigst anmeldte kriminalitetstype.

Tryghedsundersøgelsen 2019 er gennemført af Epinion fra 4. december 2018 til 12. februar 2019, hvor 3.833 københavnere er blevet spurgt.

Københavns Kommune har gennemført tryghedsundersøgelser siden 2009.

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.