Tænk på klimaet, når du bruger internettet: Se serier sammen med hele familien

Kom i gang med at bruge internettet kollektivt frem for alene.

Kom i gang med at bruge internettet kollektivt frem for alene.

Tænk dig om, næste gang det klør i fingrene efter at sende kattevideoer i vildskab til alle dine venner på Facebook, lyder rådet fra forskere.

På verdensplan udleder internettet nemlig lige så meget CO2 som flytrafikken, og antallet af apparater tilsluttet internettet forventes at femdobles fra 15 milliarder i 2015 til 75 milliarder i 2025.

Så hvis vi skal holde energiforbruget nede, må vi gribe til handling, og et af forskernes råd er at se film og serier sammen med andre – i stedet for at hele familien sidder med hver sin skærm ved siden af hinanden.

Det skriver Videnskab.dk.

»Det er bedre at se Game of Thrones sammen, end at fire venner sidder og ser det hver for sig. Det kræver så selvfølgelig, at de ikke skal tage bilen hen for at se det, så det, man vinder, ikke bliver tabt på transport,« siger Toke Haunstrup Christensen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, til Videnskab.dk.

Jo større mængder data vi bruger på internettet, des større bliver energiforbruget også.

»Hvor meget energi, du forbruger, er direkte afhængig af mængden af data, du sender og modtager,« siger Philippe Bonnet, professor ved Afdeling for Computer Science på IT-Universitetet, til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Er elbiler bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler?

Derfor er især streaming af film og tv-serier samt online-computerspil såsom Fortnite og World of Warcraft blandt de onlineaktiviteter, der sætter store klimafodspor.

Hvor meget af dit energiforbrug på nettet, der kommer fra fossile brændsler, afhænger af, hvilken tjeneste du bruger.

Både firmaet bag Fortnite, Epic Games, og Netflix lagrer for eksempel deres data i Amazon Web Services’ datacentre, som er kendt for at bruge fossile brændsler.

Så en måde at mindske CO2-aftrykket på nettet er at boycotte de it-giganter, der kværner mest CO2.

Læs også på Videnskab.dk: Kæmpe udregning: Så meget ville det gavne Jorden, hvis vi spiste mindre kød

Men hvis du er en sand serie-junkie, der døjer med sort CO2-samvittighed, er der en anden løsning end at klappe skærmen i:

Hold op med at se video på nettet i den allerhøjeste kvalitet.

På tjenester som Viaplay og Netflix kan du selv vælge opløsning under afspilningsindstillinger, og på Netflix bruger du eksempelvis halvt så meget data, hvis du går fra Ultra HD til høj kvalitet. Det råd gælder også, når du køber TV:

»Når du står nede i Elgiganten, vil sælgerne gerne give dig det hurtigste, smarteste og dyreste tv på markedet, men hvis du kan nøjes med Full HD frem for 4K, så bruger du meget mindre data,« siger Toke Haunstrup Christensen.

Et andet råd går på at slukke din mobil, din PC og dit TV, når du ikke bruger det, så de ikke automatisk opdaterer hele tiden.

»Jeg antager også, at det giver mening at slå autoplay fra på websider (Facebook, CNN o.s.v.),« siger Martijn Heck, lektor på Institut for Ingeniørvidenskab, ITU, til Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forskere om CO2-aflad: Du kan ikke kompensere for dine flyveture ved at plante træer

Forskere foreslår vildt projekt, der skal redde verdens dyr og planter

Kødforbrug, ferierejser og biler: Handler vi efter vores klimaværdier?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.