Afdeling Q er tilbage: Ofrene står i kø i Jussis nye roman

Krimiforfatter Jussi Adler Olsen udgiver sin ottende bog i serien om Afdeling Q.

Krimiforfatter Jussi Adler Olsen udgiver sin ottende bog i serien om Afdeling Q.

På den røde murstensvillas første sal står en Dell-computer af ældre dato og lyser op med sin bløde blå baggrund.

Så gammel er den, at den kan køre det hedengangne skriveprogram Wordperfect 5.1 også kaldet DOS, der blev udviklet i slutningen af 1980’erne. Længe før nutidens supercomputere med alle deres forstyrrende fristelser.

Læs også på minby.dk: Fynsk musikfestival genopstår – verdensstjerne bliver hovednavn

Midt i en af fortidens digitale revolutioner er de syv første bind i kriminalserien om Afdeling Q med politimanden Carl Mørck i spidsen blevet til. Og her på denne blå skærm står nu også de knap 500 sider i bind nummer otte, der udkommer i dag.

Titlen er ’Offer 2117’, og med mere end 20 millioner solgte bøger i bagagen behøver forfatter Jussi Adler-Olsen vel næppe nogen lang introduktion. Avisen er taget på besøg i hans prægtige gamle Valby-villa i Jesuskirkens baghave.

Læs også på minby.dk: Efter afsløring: Forældre skal være med til at forbedre daginstitutioner

I rollen som offer
Over de næste fem spalter skal vi tale lidt om den nye bog og hovedpersonen Assad. Lidt om forfatteren. Lidt om ofre. Lidt om fremtiden. Lidt om, hvorfor franskmændenes tålmodighed bliver udfordret, når de læser Jussi Adler-Olsens bøger. Vi begynder med et spørgsmål:

Hvad er et offer?

»For mig, er man et offer, når omstændighederne tvinger en et sted hen, hvor man ikke har lyst til at være. I mange tilfælde er ofret med dødelig udgang, men ofret kan være med alle mulige ting. Det kan være i et dårligt ægteskab, eller man kan være offer for magtmisbrug, som alle mine bøger handler om. Et offer kan dog også være kolleger imellem, og det kan være mobning i skolen,« svarer Jussi Adler-Olsen og tier eftertænksomt, hvorefter han tilføjer:

»Ofret er den, hvor alle tanker, hvis der overhovedet er tanker tilbage, handler om at komme væk. I det her tilfælde med ’Offer 2117’, er det en sagesløs person, som i princippet bare har et tilhørsforhold til en, vi kender godt, uden at vi skal afsløre for meget. Dette tilhørsforhold ender med at koste hende livet.«

Læs også på minby.dk: Trafikkaos bliver værre og værre: »Man går med livet i hænderne«

Hvem er Assad egentlig?
Bogtitlen ’Offer 2117’ er kort, kontant og nærmest som en cliffhanger i sig selv. 10 anslag lang er den, hvis man tæller mellemrummet med, men betydningen sender tråde ud hele vejen gennem bogen.

Fra en morbid digital optæller på en europæisk strand, der tæller ofrene for en af virkelighedens store tragedier. Til en gal mands gale planer. Vi skal ikke afsløre for meget her i avisen.

Afsløringerne står derimod i kø i ’Offer 2117’, hvor det endelig er blevet tid til at dykke ned i Assads historie, som i de ti første fortællinger om Afdeling Q har været en kraftfuld gåde. Hvem er han denne Assad med sine kamelreferencer og det gebrokne dansk? Er han et offer?

»Jeg betragter ikke Assad som et offer, det er snarere ham, der gør folk til ofre. Han ville gerne ofre noget, hvis han kunne komme til det. Han ville gøre hvad som helst for at få fortidens ulyksaligheder gjort gode igen, og det koncentrerer han sig så meget om, at hans liv bliver indrettet derefter. Det gør, at han tager et job hos Københavns Politi i håb om, at det kan hjælpe ham til at komme videre. Hvilket så faktisk på en eller anden måde lykkes i Afdeling Q i denne ottende bog,« fortæller Jussi Adler-Olsen.

Utålmodige franskmænd
12 år er gået, siden læseren første gang mødte Assad i krimiseriens første bog, ’Kvinden i buret’. Og syv bøger er nu gået, uden at læseren er blevet stort klogere på hans historie. Til stor frustration for de franske fans:

»Jeg har fået mange læserhenvendelser gennem årene fra folk, der ville have Assads historie. Jeg får faktisk henvendelser fra alle lande, bøgerne er ude i. Særlig franskmændene kan ikke holde ud, at de skal vente og vente på hans historie, det passer slet ikke på deres temperament,« siger Jussi Adler-Olsen,

Trods læsernes tørsten efter mere, har det dog hele tiden været planen, at Assads historie skulle serveres i minimale bidder for så til sidst at blive foldet ud i bind otte. Forfatteren selv har dog kendt hans fortælling fra begyndelsen:

»Jeg har kendt hans historie siden 2005. Sådan er det faktisk med alle hovedpersonerne. Jeg har vidst, hvad deres retningslinjer var, og hvad de skulle kastes ud i hvornår. At Rose eksempelvis skulle så grueligt meget igennem i bog nummer syv, vidste jeg også fra begyndelsen. Selvfølgelig kan der stadigvæk ske overraskende ting, men ikke for hovedpersonerne. Eller, måske lidt for Carl i ’Offer 2117’, men det må man læse sig til,« forklarer forfatteren kryptisk.

Fremtiden er begyndt
Men hvorfor egentlig bygge en krimifortælling op på denne måde, sidder du måske og tænker. Den korte forklaring er, at det ikke var gjort tidligere.

»En kendt krimiforfatter som Simenon skrev 110 bøger. Han skabte den gennemløbende figur Maigret, der dog aldrig rigtig udvikler sig. Han bliver lidt ældre, lidt mere gråhåret og lidt mere gnaven med tiden, men det var ikke den vej, jeg ville gå. Jeg var ude efter en regulær historie, der ligesom sådan en underliggende familiekrønike, folder sig ud under de begivenheder, der udspiller sig. Det var ikke gjort før i den her genre, så det blev projektet, og jeg må sige, at det indtil videre er lykkedes. Specielt med ’Offer 2117’ synes jeg, at jeg får cementeret, hvad jeg ville fra begyndelsen,« siger Jussi Adler-Olsen.

Er det så slut med fortællingen om Afdeling Q efter afsløringen af Assads hæsblæsende historie? Bestemt nej. Faktisk har forfatteren allerede en klar plan for både bind ni og ti.

»Den næste to bøger bliver relativt enkle. Jeg har nogle elementer, der peger ind i nieren, som jeg ikke var klar over, at jeg ville have, og som er kommet med den her bog. Man kan sige min niende bog har sit eget specielle tema, som jeg ikke vil afsløre her, men jeg vil sige, at den kraftigt lægger op til den katastrofehistorie, som vi skal ende med i tieren. Om det ender godt eller dårligt, må vi vente med at se. Jeg kan dog godt afsløre, at nieren bygger op til tieren til stor frustration for flere i Afdeling Q,« siger forfatteren hemmelighedsfuldt.

Hermed har Jussi Adler-Olsen sørget for, at i hvert fald den her læser allerede glæder sig til, at han igen sætter sig foran den blå computerskærm og får skrevet de næste bøger i fortællingen om Carl Mørck, Assad, Rose og alle heltene, skurkene og ofrene fra krimiuniverset omkring Afdeling Q.

Jussi Adler-Olsen skriver alle sine bøger i det gamle skriveprogram Wordperfect 5.1 fra slutningen af 1980’erne. Her bliver han nemlig ikke forstyrret af nutidens digitale fristelser. Foto: Benedicte Lorenzen

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.