Opfordring fra professorer: Sådan bør politikerne hjælpe klimaet lige nu

Danmark kan vise en vej til at løse nogle af verdens største problemer som for eksempel klimaforandringer.

Men det kræver, at det nyvalgte Folketing tager fat om roden på udfordringerne og tænker langt ud over landets grænser.

Sådan lyder det sammenfattende fra en række professorer, som blandt andet har stået i spidsen for flere rapporter fra FN’s klimapanel, IPCC.

Det skriver Videnskab.dk.

Jens Hesselbjerg Christensen har tidligere stået i spidsen for flere rapporter fra IPCC, som i 2007 modtog en Nobelpris for sit arbejde med at kortlægge forskning inden for klima og fortælle politikere om konklusionerne.

Hans vigtigste råd til Danmarks nyvalgte Folketing er: Udnyt det momentum, som valgkampen har givet til klimasagen.

Helt konkret, mener professoren, bør politikerne indføre eller lette afgifter og tilskud for at styre udledningen af CO2. Indtil nu er der mest blevet talt om ukonkrete mål om generelt at reducere udledningerne af drivhusgasser, som varmer kloden op.

»Og husk nu at tage de egentlige fageksperter i ed. Jeg er bekymret over den ekspertise, som skiftende regeringer har ment, ministerierne selv er i besiddelse af, for ’regnedrengene’ laver pr. definition bestillingsarbejde, som får tillagt for stor vægt i politik,« lyder det fra Jens Hesselbjerg Christensen, der erprofessor i is-, klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, i en mail til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Ny FN-rapport: Det er stadig muligt at holde den globale opvarmning på 1,5°C

En anden nobelprisvindende kollega i IPCC, professor Kirsten Halsnæs fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), har bidt mærke i, at mange politikere i valgkampen undgik at skære ind til benet og tale om, hvordan vi skal løse problemerne.

Hun gør opmærksom på, at det er nu, det skal til at gøre ondt på både danskerne og politikerne, hvis vi skal gøre nogen forskel for klimaet.

»Der er alt for lidt konkret på bordet. Man stiller store krav uden at tænke konsekvenserne igennem, og jeg frygter, at det kan ende med, at det falder til jorden med et brag.«

Kirsten Halsnæs bemærker, at en stor misforståelse i valgkampen har været, at en øget indsats for klimaet er det samme som at gøre stort indhug i statskassen.

»Man må forvente, at den største del af omkostningerne ved at fokusere mere på klima skal dækkes af betalinger fra erhvervslivet og husholdninger til renere produktion og forbrug, hvilket ikke belaster statsbudgettet,« skriver Kirsten Halsnæs i en mail til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: FN’s klimapanel: Vi er nødt til at trække CO2 ud af luften for at redde klimaet

Flere professorer gør opmærksom på, at de nyvalgte politikere skal huske at navigere inden for FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed.

Verdensmålene – som Danmark har tilsluttet sig – betyder, at man skal tage hensyn til et væld af faktorer, som ud over klima også dækker emner som miljø, biodiversitet, fattigdom, sult og samarbejde.

Her kan Danmark være en inspiration for andre lande, mener Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet og forfatter eller bidragyder til over 400 bøger om ledelse og samfundsforhold.

»På mange områder af viden, organisation og ’governance’-områder er Danmark så langt fremme, at vi bevidst bør satse på at gøre Danmark til et ’verdensmål-land’, der gør alt for at hjælpe andre med viden og støttende produkter,« siger han.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forskere: 5 grunde til, at ny teknologi næppe vil løse klimaproblemerne

Er elbiler bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler?

Forskere: Sådan kan du redde insekterne

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.