4 suveræne serier, du skal streame (når børnene er lagt i seng)

Den her artikel handler ikke om “Game of Thrones”. Den hypede HBO-serie er som bekendt slut, og der er masser af andre fede serier, der nu fortjener din opmærksomhed, når du savner noget at streame.

Fælles for dem er, at de kan holde dig helt ude på kanten af sofaen i spænding, og så er de uegnede for børn.

Catch-22

IMDB-score: 7,9/10

En anmelderrost sort komedieserie i fem afsnit med verdensstjernen George Clooney på rollelisten, baseret på en bog af Joseph Heller.

Plottet handler om en amerikansk pilot under 2. verdenskrig, der er frustreret over, at mennesker han aldrig har mødt forsøger at slå ham ihjel. Det er langt fra så dystert og kedeligt som det lyder. Se selv i traileren herover.

“Catch-22” kan streames på C More.


Absentia (Viaplay)

IMDB-score: 7,3/10

FBI-agenten Emily Burne (Stana Katic) bliver kidnappet og tortureret i årevis. Da hun slipper fri, indleder hun jagten på gerningsmanden og forsøger at genoptage forholdet til sin familie.

Men hun bliver selv hovedperson i en menneskejagt ledet af hendes tidligere venner og kollegaer i FBI.

“Absentia” kan streames på Viaplay.


Chernobyl (HBO Nordic)

IMDB-score: 9,7/10

Her er der virkelig grund til at lægge mærke til IMDB-scoren. Det er nemlig den bedst bedømte tv-serie lige nu. Chernobyl kan derfor med rette kaldes intet mindre end verdens bedste tv-serie.

Handlingen udspiller sig, som navnet antyder, efter den katastrofale ulykke på atomkraftværket i Chernobyl i 1986, og skildrer de helt fatale konsekvenser det fik for tusindvis af mennesker.

“Chernobyl” kan streames på HBO Nordic*.


Bodyguard (Netflix)

IMDB-score: 8,2/10

David Budd (Richard Madden) fra den engelske efterretningstjeneste forpurrer et selvmordsangreb. Efterfølgende bliver han sat til at beskytte den kontroversielle minister Julia Montague (Keeley Hawes).

Men vil han ofre sit liv for hendes, hvis det kommer til stykket, og har 10 år i hæren i virkeligheden fået ham til at vende sig mod sit eget land?

“Bodyguard” kan streames på Netflix.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.