Få plads til bær, frugter og køkkenhave: 16 tips til nyttehaven

Hindbær giver et stort afkast, så vælg denne busk, hvis du gerne vil have mange bær.

Hindbær giver et stort afkast, så vælg denne busk, hvis du gerne vil have mange bær.

  1. Sørg for, at din nyttehave får masser af sol og luft. Selvom det måske er fristende at placere køkkenhaven i læ op ad husmuren, vil stillestående luft blot anspore til plantesygdomme. Til gengæld får du mindre glæde af køkkenhaven, hvis den er længst væk i baghaven, så hold den tæt på boligen.
  2. Plant de store frugttræer, fx æble, kirsebær eller pære, først, da det varer længst, før de giver noget. Herefter kan du plante bærbuske, mens køkkenurterne giver afkast fra første år.
  3. En mistbænk eller et vægdrivhus på terrassen er mindre end et rigtigt drivhus og gør det muligt at dyrke planter i det tidlige forår, hvor det stadig er koldt, og få tidlig salat, radiser m.m.
  4. Hindbær giver et stort afkast, så vælg denne busk, hvis du gerne vil have mange bær. Det samme gælder jordbær, som dog skal flyttes til et nyt sted hvert fjerde år.
  5. Højbede er nemme at forholde sig til og gode, særligt til yngre og ældre. Jo højere og mindre højbedet er, desto mere vand kræver det, da udtørringen er større.
  6. Hvis du etablerer en nyttehave et sted, hvor der tidligere har været græsplæne, så undgå rodfrugter som kartofler, jordskokker m.m. det første år, da der kan være smælderlarver i jorden. De er væk efter et år, så start fx med ærter eller løg.
  7. Kombinér evt. bælgfrugter som ærter med kål og porrer. Sidstnævnte suger meget næring fra jorden, mens bælgfrugter ikke er så krævende.
  8. Drivhus er både godt til dyrkning og som et multirum. Placér helst i 50 procent skygge, evt. i nærheden af et træ. Der skal helst være skygge midt på dagen, så planterne ikke brænder totalt af.
  9. Når du laver køkkenhave, skal du helst lave fire bede eller sektioner, der kan rykke år efter år. Der skal gå cirka fire år, før kartofler kan komme tilbage til den samme jord, for at forebygge sygdomme.
  10. Husk kompostbunken til afskårne blomster, grønt­sagsrester m.m. Du kan bruge komposten som gødning, så du tilbagefører noget næring til jorden. Et hjørne i haven eller bag skuret er oplagt til rodehjørne med kvas og kompostbunke.
  11. Del evt. haven op i forskellige rum: Frugttræerne kan måske samles, så det kommer til at minde om en frugtlund med tre-fire frugttræer med højt græs under. De kan sagtens være i baghaven.
  12. Lav et krydderurtebed nærmest helt oppe ved husmuren, fx ved terrassen, hvor du får størst muligt glæde af dem. Pynt evt. med tørketålende blomster som lavendel.
  13. Du kan også lave en skærehave i forbindelse med køkkenhaven med fx dagliljer og pæoner, som du kan plukke til en havebuket.
  14. Brug gerne køkkenhaven til blomster også, så du får en såkaldt potagehave. Det kan være spiselige blomster som fx tallerkensmækker eller tagetes, eller du kan vælge dekorative køkkenurter som fx bladbeder.
  15. Vil du prøve noget nyt i din nyttehave, kan du måske plante asparges eller vinstokke. De kræver dog nogle års tålmodighed. Vinstokke kan fint integreres med terrassen på et espalier, der danner et løvtag.
  16. Bærbuske kan fungere som rumdelere i haven – fx mellem frugtlunden og køkkenhaven. Vælg hellere mange forskellige bærbuske, så du får flere smagsoplevelser. Du kan godt nøjes med én af hver, for selvom vi godt kan lide tanken om at være selvforsynende, når vi sjældent dertil.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: 17 tips til leg i haven

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: 15 gode råd til en flot prydhave

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Indretning af haven: Sådan planlægger du din drømmehave

SE TEMA HOS BOLIUS: Køkkenhaven

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.