Vare forsvundet under transporten – hvem har ansvaret nu?

Kære Camilla
Jeg har for noget tid siden købt en taske på nettet, men jeg modtog den aldrig. Webshoppen har kontaktet transportfirmaet, som ikke kan finde den.

Derfor har webshoppen opfordret mig til at søge erstatning hos transportfirmaet, men er det virkelig min opgave? Jeg troede, at webshoppen havde ansvaret, indtil varen var hos mig?

Hilsen
Sara

Skal jeg selv betale fragt på returvarer?

Kære Sara
Det er helt rigtigt. Det er webshoppens ansvar, at du får din taske. Du kan derfor bede webshoppen om at sende dig en ny. Hvis der er gået mere end tre uger, kan du også bede om at få pengene tilbage.

Vil de ikke gå med til nogen af delene, har du mulighed for at klage til Center for Klageløsning, hvis tasken har kostet over kr. 1.000,-. Hvis du har betalt med kort, kan du også få pengene tilbage via din bank gennem indsigelsesordningen.

Venlig hilsen
Camilla

Kan jeg klage over et udløbet gavekort?

FAKTA
Svaret er givet af Camilla Engel Post, der er chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, der arbejder for tillidsfuld e-handel mellem kunder og erhvervsdrivende. Camilla har arbejdet med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

Brevkassesvaret blev bragt første gang d. 1/5 2017.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.