Guide til fodboldfans: Sådan ser du dit favorithold

For fodboldfans, især dem, der holder med hold i England, Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig, har sommeren været lang. Men nu er ventetiden ved at være slut.

Fodbolden ruller igen på de engelske fodboldstadioner fra i dag, og de kommende uger begynder de andre store ligaer.

Fodboldrettigheder er en seermagnet, så de er i høj kurs hos tv-selskaber og streamingtjenester, så hvad skal du have abonnement på for at kunne følge dit favorithold?

Søndagens brag mellem Manchester United og Chelsea vises i tv kun på Xee (kræver YouSee-tv-abonnement), men kan også streames på Viaplay*

Vi giver dig det store overblik lige her:

Premier League (England) 

Sidste sæson blev kampen om førstepladsen neglebidende tæt, og intet tyder på mindre drama denne sæson.

Manchester City og Liverpool ser ud til at kunne fortsætte i samme stil, Chelsea skal finde sig selv efter salget af sin største stjerne, Eden Hazard (Real Madrid), og så ligner Manchester United et hold med ambitioner om at vende tilbage til toppen. 

Premier League vises på TV3+, TV3 Sport, TV3 Max og Xee. Vil du streame kampene fra den bedste engelske fodboldliga, foregår det på Viaplay.dk*. Fra denne sæson vises halvdelen af kampene på den nye YouSee-kanal, Xee – alle disse kampe kan dog også ses på Viaplay

Serie A (Italien) 

I støvlelandet ser det ud til, at Juventus fortsætter sin totale dominans, godt hjulpet på vej af verdensstjernen Cristiano Ronaldo og det hollandske stjernefrø Matthijs de Ligt. Kampene fra Serie A streames på Strive – den første uge er gratis*. 

La Liga (Spanien)

Real Madrid håber at kunne udfordre de evige rivaler fra FC Barcelona med Messi på holdet. Hvordan det går, kan du se på Strive, der streamer alle kampene – første uge er gratis*.

 

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.