Tjekker du dine lønsedler?

Foto: PR

Foto: PR

Udbredte fejl i lønadministration

Har du oplevet fejl i din lønseddel? Hvert år oplever omkring 25 procent af danskerne, at der er fejl på deres lønseddel på grund af fejlagtig lønadministration. Det viser en undersøgelse fra YouGov. Den typiske fejl er, at du får udbetalt for lidt i løn. Andre fejl kan være, at du er placeret på et forkert løntrin, eller at der ikke er styr på, hvor mange feriedage du har benyttet.

Lønadministration går typisk galt, når du har optjent overtidsbetaling, eller når du skal have løn under sygdom. Forkerte pensionsindbetalinger er også et typisk sted, hvor der sker fejl. Og i langt de fleste tilfælde er det dig, der får for lidt udbetalt. Så det kan godt betale sig at bruge et par minutter på at tjekke din lønseddel igennem hver måned.

Det er virksomhedens ansvar at sikre en korrekt lønadministration, så du får det rigtige udbetalt. Men er I mange ansatte, er det typisk dig selv, der har lettest ved at opdage en fejl og få den rettet. Sker der gentagne fejl, så overvej at gå til din tillidsrepræsentant, som kan foreslå en ny lønadministration på din arbejdsplads.

Skal jeg betale tilbage, hvis jeg har fået udbetalt for meget i løn?

Hvis du har fået udbetalt for meget i løn, er der forskellige regler for, hvorvidt du skal betale pengene tilbage. Drejer det sig om et lille ekstrabeløb, som det er nemt at overse, kan din arbejdsgiver ikke kræve, at du betaler pengene tilbage. Har du derimod fået flere tusinde kroner for meget i løn, så har du ikke længere handlet i god tro og skal derfor betale tilbage.

Har din arbejdsplads brug for hjælp til lønadministration?

Hvis du er blandt de mange danskere, der har oplevet fejl i din lønseddel, er det måske en idé at få din arbejdsgiver til at tage et kig på lønadministrationen.

Det er muligt at udlicitere lønadministration til et professionelt firma. Deres medarbejdere er uddannede inden for området og kender al den gældende lovgivning. Eksempelvis tilbyder Accountor professionel lønadministration til store og mindre arbejdspladser, og de giver mulighed for online timeregistrering. Det gør det lettere at notere overarbejdstimerne og en sygedag, når du lige husker det.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1