Danskerne er vilde med hurtigt internet

Foto: PR

Foto: PR

Danskernes internetforbrug er i fortsat stigning. Alene mellem 2015 og 2016 skete en stigning på tre procentpoint, og i dag har 93 procent af befolkningen mellem 16-89 år adgang til internet i hjemmet, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dog er det ikke længere nok bare at have adgang til internettet. Forbrugerne efterspørger i højere grad hurtigere internet, så de frit kan surfe derudaf uanset hvor mange, der bruger netværket.

Hver ottende fastnet bredbåndsabonnement har nu mindst 100 Mbit/s i download, viser tal fra Energistyrelsen. For nogen vil den hastighed være mere end rigeligt, mens andres forbrug af spil, film og anden underholdning kræver noget hurtigere internet.

 

Netbank eller Netflix

Når du skal vælge internethastighed, handler det om behov. Skal hele familien streame på hver sin enhed, eller nøjes du med at bruge internettet til at tjekke din e-boks og mail. Hvis du har svært ved selv at vurdere dit behov, har blandt andet YouSee lavet en guide til, hvilken type bredbånd, du skal vælge.

For nogle kan det være nok bare med en tablet med et mobilabonnement. Mens Tv-serie fans, som kan lide at bingewatche hele dagen, og gamere, der spiller natten lang, har brug for mere hastighed.

 

Internet i lommen

Danskerne går online, og det foregår især fra deres smartphones. Den mobile datatrafik steg 81 procent fra 73.000 TB i 2015 til 162.000 TB i 2016, viser tal fra Energistyrelsen.

Den store stigning kan selvfølgelig skyldes, at de digitale tilbud konstant står i kø og er klar med musik, spil og alverdens anden underholdning fra enheden, du altid har på dig.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes